30. oktober 2020
51-årige Jan Milandt bliver ny direktør i Næstved Kommune. Foto: Frederikssund Kommune
51-årige Jan Milandt bliver ny direktør i Næstved Kommune. Foto: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børns udfoldelse tiltrak ny direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børns udfoldelse tiltrak ny direktør
Opdateret 30. september 2020 kl. 09:32
Næstved - 30. september 2020 kl. 09:30
Af Anna C. Møhl

1. november tiltræder Jan Milandt som direktør i Næstved Kommune. Den nye direktør har lang erfaring med 0-18 årsområdet, og samtidig har han begge ben plantet i kultur- og foreningslivet.

arrow Læs også: Multibanen og Vikings indstillet til idrætspris

51-årige Jan Milandt er netop udnævnt som den nye direktør for dagtilbud og skoler, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune.

Jan Milandt overtager stillingen efter Hanne Dollerup, som blev direktør i Odense Kommune.

Næstveds nye direktør kommer fra en stilling i Frederikssund Kommune, hvor han har været direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur siden 2013.

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Jan Milandt. Han er en kompetent og erfaren direktør, der både har fokus på resultater og relationer. Han er engageret, og det er tydeligt, at han skaber resultater ved at inddrage mange forskellige mennesker - både inden for og uden for organisationen. Han er et rigtig godt match til direktionen og til Næstved Kommune, siger kommunaldirektør Rie Perry.

Teater og svømmehal

Jan Milandt er oprindelig uddannet cand.scient. i biologi og idræt, og den baggrund har han kombineret med solid erfaring fra foreningslivet.

Han begyndte som gymnasielærer, for derefter at arbejde med uddannelse af trænere i Danmarks Idrætsforbund, inden han fik interesse for den kommunale verden.

Igennem lederstillinger i Gentofte, Høje-Taastrup og senest i Frederikssund Kommune har han blandt andet været med til at oprette idrætsbørnehaver, SFO og klubber, afprøve nye måder at involvere borgerne på samt implementere skolereform og ny skolestruktur, og som det seneste været med til etablering af et egnsteater i Frederikssund.

Derudover har han været projektejer på at bygge en svømmehal, som netop er blevet indviet.

Netop erfaringen med at bygge en ny svømmehal kan komme Næstveds borgere til gavn. Der skal bygges en svømmehal i fuld skala på Stenlængegårdarealet øst for Næstved. Den kommer til at koste i nærheden af 210 millioner kroner og skal stå færdig i 2023.

Stærke sammen

- Jeg glæder mig til at være med til at udfolde kommunens mål om at »alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet«. Det motiverede mig til at søge stillingen, at jeg kan se, at kommunen er meget ambitiøs på 0-18 årsområdet. Jeg ser frem til at arbejde sammen med borgere, foreninger, medarbejdere, ledere og politikere, så vi i fællesskab bliver så stærke som muligt. Vi skal lykkes sammen. Det gælder også i kultur- og foreningslivet, hvor jeg også har noteret mig, at kommunen står utrolig stærkt, siger Jan Milandt.

Fritidslandmand

Han bor på en lille landejendom i Taastrup med sin kone, sønnen Albert på 12 og datteren Karla på ni år.

Husstanden tæller desuden fem får og tre tyrekalve.

Jan Milandt har første arbejdsdag i Næstved Kommune den 1. november.

arrow Idrætsklubber skal stille med coronavagter
27. oktober 2020 kl. 14:21 Opdateret: kl. 11:12
arrow Idrætten ånder lettet op - udøverne kan træne videre
27. oktober 2020 kl. 04:45 Opdateret: kl. 06:48
arrow Alle med røde bånd skal op: Svømmehaller indfører stopur
15. oktober 2020 kl. 07:30 Opdateret: kl. 16:13
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk