10. december 2018
Presset på Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, er så stort, at der allerede til sommer mangler plads i klasselokalerne. Derfor bygges skolen ud med seks nye klasselokaler og tre faglokaler. Foto: Mia Than West
Presset på Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, er så stort, at der allerede til sommer mangler plads i klasselokalerne. Derfor bygges skolen ud med seks nye klasselokaler og tre faglokaler. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børneboom: Skole udvider for 30 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børneboom: Skole udvider for 30 millioner kroner
Opdateret 21. september 2018 kl. 08:17
Næstved - 21. september 2018 kl. 05:57
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, skal udbygges for omkring 30 millioner kroner. Det har et enigt byråd besluttet. Kommunens befolkningstal er i fortsat vækst, og særligt byggeriet i Klosterlunden går stærkt. Det betyder, at der kommer til at mangle plads i klasselokalerne i Lille Næstved Skoles distrikt allerede til sommer.

- Vi har fået en melding om, at presset er så stort derude, at der skulle sættes pavilloner op efter sommerferien for at gøre plads til flere børn. Derfor investerer vi i nye klasselokaler, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S).

Ifølge borgmesteren er det ikke kun nybyggeriet i Klosterlundskvarteret, der er skyld i stigende børnetal. Det skyldes også en stor udskiftning af beboere i det såkaldte »sølvbryllupskvarter« omkring Chr. Winthers Vej og Kaj Munks Vej. Her flytter nye børnefamilier ind, og de søger mod den lokale skole og øger presset endnu mere.

Der skal bygges seks nye klasselokaler og tre faglokaler bag den nuværende idrætshal, der ligger ved siden af skolen. Det glæder skoleleder på Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen.

- Jeg har redegjort for, hvor akut det er. Vi har udfordringer med plads allerede til sommer. Det er akut, og vi er glade, siger han.

Læs mere i Sjællandske fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk