2. december 2020
I ZooPark Sydsjælland var der fredag fokus på at redde liv. Her kunne alle interesserede lære om genoplivning og prøve at give dukken hjertemassage. Privatfotos
gallery icon

Se billedserie

I ZooPark Sydsjælland var der fredag fokus på at redde liv. Her kunne alle interesserede lære om genoplivning og prøve at give dukken hjertemassage. Privatfotos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og voksne lærte at redde liv i ZooPark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og voksne lærte at redde liv i ZooPark
Næstved - 19. oktober 2020 kl. 21:14
Af Mia Than West

Det var ikke kun dyr, børn og voksne kunne kigge på og lære om i ZooPark Sydsjælland. Fredag var det nemlig Hjertestarterdag, og derfor havde repræsentanter fra Hjerteforeningen taget genoplivningsdukker med i parken.

Her kunne alle, der havde lyst, lære om genoplivning og prøve at give genoplivningsdukkerne hjertemassage. Hjertestarterdagen er en international begivenhed, der hvert år den 16. oktober i lande verden over sætter fokus på, at alle kan redde liv ved hjertestop. Hjertestarterdagen blev afholdt for 8. gang i Danmark, hvor det er Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden, som står bag.

arrow Læs også: Vær ikke bange for at give hjertemassage: Det redder liv

- På Hjertestarterdagen er vi til stede på gader og stræder over hele Danmark for at introducere børn og voksne til livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter. Jeg håber, at alle de børn og voksne, som prøvede at give hjertemassage på dukkerne og bruge en hjertestarter nu ved endnu mere om, hvordan man træder til, hvis en person får hjertestop, fortæller Lisbet Schønau, der er sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Flere hjertestartere skal i brug

Hun fortæller, at hurtig hjælp er afgørende ved hjertestop, da chancen for at overleve falder med ca. 10 procent for hvert minut, der går fra hjertestoppet indtræffer, til den livreddende hjælp går i gang.

I forbindelse med Hjertestarterdagen i år blev tre korte trin lanceret, som skal gøre det let at huske, hvordan man træder til ved hjertestop: »Ring op, Tryk ned, Giv stød«.

På hjertestarterdagen blev der også sat fokus på, at flere hjertestartere skal i brug, hvis flere skal overleve hjertestop i fremtiden. Der er lige nu 20.500 registrerede hjertestartere i Danmark. Godt halvdelen af dem - 11.800 - er tilgængelige alle dage døgnet rundt.

Ikke bag lås og slå

TrygFonden opfordrede derfor alle, der ejer en hjertestarter til at registrere den på det landsdækkende hjertestarternetværk og til at gøre hjertestarteren tilgængelig for alle døgnet og året rundt.

- Når man hænger en hjertestarter op, gør man det af et godt hjerte, og fordi man tænker, at den en dag kan være med til at redde liv. Men en hjertestarter gavner meget sjældent, hvis den hænger bag lås og slå. Derfor er vores opfordring til alle ejere af hjertestartere, at de skal placeres, så de er tilgængelige for alle i nærområdet hele døgnet - også de frivillige hjerteløbere, siger projektchef i TrygFonden Grethe Thomas og understreger, at det samtidig er vigtigt at registrere hjertestarterne på hjertestarter.dk, så vagtcentralen kan se hjertestarteren og henvise til den, når en borger ringer 1-1-2 om hjertestop.

Ligeledes vil det betyde, at hjerteløberne via Hjerteløber-appen kan blive guidet til hjertestarteren, når den skal bringes hen til et hjertestop,

Der er registreret 249 hjertestartere i Næstved Kommune på hjertestarter.dk, og af dem er 159 tilgængelige hele døgnet.

arrow Lær at redde liv i Zoopark
06. oktober 2020 kl. 14:50 Opdateret: kl. 14:50
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk