14. august 2018
Rododendronbuske har for nylig fået tag i Heine Skjerning. Foto: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Rododendronbuske har for nylig fået tag i Heine Skjerning. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Vil skabe kulturcenter i glaslade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Vil skabe kulturcenter i glaslade
Opdateret 16. juli 2018 kl. 13:26
Næstved - 16. juli 2018 kl. 10:17
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 25 år har Heine Skjerning haft en drøm om at skabe et nyt kulturcenter på sin landejendom på Sørupvej 38, mellem Næstved og Rønnede. Nu ser drømmen snart ud til at blive til virkelighed.

arrow Læs også: Tidligere chefredaktør holder åbent hus til rund fødselsdag

En gammel lade skal inddæmmes i et stort glashus, og taget pilles af laden. Murværket skal blive stående, og dermed skabes et hus i huset med kig til himlen og den omgivende natur. Inspirationen er hentet i et lignende glasbyggeri i den nordsjællandske by Helsinge, men hvor den er privat beboelse, skal kulturcentret være til gavn og glæde for offentligheden.

Her skal der være kulturelle arrangementer, som i sidste ende har fokus på at brede kunsten ud til samfundet, mens det gode liv på landet også er i centrum. Det sidste vender vi tilbage til.

Heine Skjerning er kunstner med et langt virke og et efterhånden solidt CV.

I 12 år, fra 1991 til 2003, var han leder af Kunstakademiets Kollegie i Sørup, hvor kunstelever kunne være og arbejde på deres projekter.

- I de år kom der kunstnere fra store dele af den danske kunstscene. Jeg kørte det meget liberalt, så elever fra skoler på Fyn og i Aarhus også kunne være med, fortæller Heine Skjerning.

Alle årene havde han en drøm om at gøre Kollegiet mere udadvendt mod lokalområdet.

- Jeg ville gerne gøre noget for de omgivelser, vi var i og drømte om at lave arrangementer. Problemet var, at det syntes Kunstakademiet ikke, vi skulle.

Imens var Heine Skjerning med sin kone Erica Heyckendorff og parrets to børn i 1991 flyttet til en ejendom lidt uden for Sørup, og da der ikke kunne laves udadrettede aktiviteter fra Kollegiet, begyndte drømmen om et kulturcenter derhjemme at vokse. Idéen er blot blevet forstærket siden, hvor kunstneren blandt andet fra 200 til 2004 lavede udstillinger på Masnedøfortet med kunstnerkollegaen Henning Christiansen, som også var vendt mod folket. De seneste syv år har han haft sæde i Akademirådet, og den udadvendte attitude har bidt sig fast.

- I de år, jeg har været i Akademirådet, har det været det samme, jeg har beskæftiget mig med. Hvad kan kunstnerne give til samfundet, siger Heine Skjerning.

Derfor gør han nu alvor af drømmen og bygger et kulturcenter. Det bliver en slags museum, men ikke med dagligt åbent. Det skal drives mere arrangementsbaseret.

- Det handler ikke om kvantitet, men om punkter af kvalitet. Det er sjovt, når man kommer et sted, at der sker noget særligt, forklarer Heine Skjerning, som især fokuserer på mødet mellem kultur, natur og det gode landliv.

- Hvis man kan lave noget her, som hænger sammen i en helhed mellem kultur og natur, er det godt. Det handler om det gode liv på landet, som jeg synes, man har negligeret i mange år. Om hvordan kan man sammentænke god arkitektur og livet på landet.

Heine Skjerning har en solid forventning om, at han med sit virke gennem små seks årtier har et godt netværk af kunstnere at trække på.

- På grund af min tid på Kollegiet kender jeg de billedkunstnere, som er noget nu. Jeg er ikke i tvivl om, at laver jeg et sjovt projekt hernede, kan jeg få de kunstnere til at komme herned, som jeg har lyst til.

Kunstneren håber, at hans kulturcenter kan vokse op i skyggen af det trætoptårn, som inden længe skyder i vejret i Sørups baghave ved Camp Adventure.

- Det vil være fint, hvis der her bliver endnu en kulturattraktion i området. Jeg tror på, hvis jeg får skabt de rammer, jeg drømmer om, vil der være noget for alle at opleve her.

Første tilbud på opførelsen af glashuset og renoveringen af laden lyder på under en million kroner.

arrow Her er P-huset som skal løse trængslen i byen
29. juni 2018 kl. 07:49 Opdateret: kl. 07:49
arrow Åbent hus i byens parkeringshus
21. juni 2018 kl. 08:44 Opdateret: kl. 08:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk