

Se billedserie
Hyllinge Kro på Søndergade i landsbyen Hyllinge mellem Fuglebjerg og Næstved er så skadet af branden, der rasede mandag aften, at den er mere eller mindre brændt ned.
Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til sn.dk tirsdag morgen.
Branden blev alarmeret klokken 20.02, og en sort røgsøjle kunne ses langvejs fra i det sidste dagslys. Mens natten faldt på rejste flammerne sig mod den mørke nattehimmel.
Ifølge vagtchefen har hverken el eller gasforsyning været tilsluttet, pg derfor har man en mistanke om, at branden kan være påsat, hvilket brandteknikere nu skal undersøge nærmere.
Politiet forlod sted tæt på midnat, mens brandvæsnet først forlod stedet omkring klokken 01.00.
Hyllinge Kro er bygget i 1895. Bygningen har stået tom og uberørt siden slutningen af 2013, og blev blandt andet annonceret til salg i vinteren 2018.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her