26. oktober 2020
Esther Larsen var på spadseretur i Næstveds gader, da forsvarsminister Peter Christensen uddelte brochurer. Fotos: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Esther Larsen var på spadseretur i Næstveds gader, da forsvarsminister Peter Christensen uddelte brochurer. Fotos: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Her sonderer forsvarsminister sit nye terræn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Her sonderer forsvarsminister sit nye terræn
Opdateret 26. april 2016 kl. 14:40
Næstved - 26. april 2016 kl. 10:29
Af Kasper Frank

Forsvarsminister Peter Christensen (V) var i går på visit på sin nye politiske hjemmebane, hvor han indledte rækken af de mandagsbesøg, han agter at gennemføre frem mod næste folketingsvalg. Mandagen blev brugt i det 90.000 kvadratmeter store Maglemølle Erhvervspark i Næstved, hvor Peter Christensen blev vist rundt i den tidligere papirfabrik.

Derefter blev kursen sat mod Axeltorv, hvor der blev uddelt brochurer og æbler til de få Næstved-borgere, som havde bevæget sig ud i regnvejret. Med sig havde han et par lokale VU'ere og Venstre-medlemmer samt sin særlige rådgiver, Morten E. G. Jørgensen, som er uddannet jurist.

Selv om regnvejret lagde en dæmper på byvandringen, nåede forsvarsministeren alligevel at møde nogle lokale.

- Det ligger mig meget på sinde at komme rundt og møde borgere og besøge de lokale virksomeder og institutioner for at finde ud af, hvilke udfordringer, der er i området, siger Peter Christensen, mens han stikker en brochure i hånden på en tilfældigt forbipasserende kvinde.

Hun reagerer med et smil.
- Jeg kender ham jo fra fjernsynet og kan egentlig meget godt lide ham. Men han får altså ikke min stemme, siger Esther Larsen fra Herluflille.

Den 41-årige politiker blev valgt som Venstres folketingskandidat i Næstved-kredsen, da han på et opstillingsmøde tidligere på måneden sejrede sikkert over modkandidaten, den lokale Diego Gugliotta. Forsvarsministeren er født og opvokset i Sønderjylland, hvor han frem til sidste valg var kandidat. Han fik dog ikke stemmer nok til at blive genvalgt.

Sønderjyden har ikke lagt skjult på, at han har et begrænset kendskab til Næstved. Derfor vil han - såvidt som den pressede kalender tillader det - besøge byen om mandagen. Mandag er altså Næstved-dag, og det er der en god grund til.

- Der er ingen afstemninger i folketingssalen om mandagen, og der er få møder, men selvfølgelig kan der være sager i ministeriet, der skal prioriteres, siger forsvarsministeren.

Efter at have boet hele sit liv i Sønderjylland og pendlet frem og tilbage fra København, flyttede ministeren tidligere på året til Amager. Det er herfra, han har sin hjemlige base, når han hver anden weekend helliger sig tid sammen med sine døtre på ni og 11 år. Derudover ejer Peter Christensen et sommerhus ved Korsør.

Læs mere i Sjællandske tirsdag.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk