22. oktober 2018
Selvom banen var væsentligt kortere end en normal fodboldbane, så fik spillerne løbet langt i løbet af kampene. De gik nemlig benhårdt op i kampene. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Selvom banen var væsentligt kortere end en normal fodboldbane, så fik spillerne løbet langt i løbet af kampene. De gik nemlig benhårdt op i kampene. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Fodboldglæde, asfalt og skulderklap til DM for udsatte og hjemløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Fodboldglæde, asfalt og skulderklap til DM for udsatte og hjemløse
Næstved - 15. september 2018 kl. 08:27
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Kom så, drenge, råber en kraftig herre, der vogter målet. Med et koncentreret blik følger han boldens tur gennem luften.

arrow Læs også: Fællesskab og fodbold blev redningen for hjemløse Patrik

Længere oppe ad den korte asfaltbane rammer en holdkammerat bolden med hovedet. Den flyver i en skæv bue ned foran en angrebsspiller. Han scorer.

- Yeeees, lyder brølet fra målet et kort øjeblik senere, og holdkammeraterne klapper hinanden på skuldrene. De smiler.

Fredag afholdt non-profitorganisationen Ombold i samarbejde med Næstved Kommune Danmarksmesterskaber i gadefodbold for socialt udsatte og hjemløse, og her mødte mere end 200 spillere fra hele landet op.

På den lille parkeringsplads var der blevet bygget to baner til weekendens kampe, og allerede fredag formiddag blev de første kampe fløjtet i gang.

De første to kampe blev begge spillet af lokale Næstved-hold, der mødte spillere udenbys fra.

I strålende solskin gik de lokale fodboldspillere på banen, og hvis publikum havde regnet med, at kampene ville gå stille for sig, må de have været slemt skuffede.

Der blev lavet hovedstød, hæle blev hamret mod læder, og spillet foregik ustandseligt i et højt tempo. Driblinger afløste driblinger. En tunnel. Mål igen.

Bag arrangementet står foruden organisationen Ombold også Næstved Kommune og et stort hold af frivillige.

Den frivillige indsats er en af grundende til, at man kan afvikle et arrangement af denne type så gnidningsfrit, forklarer projektleder hos Ombold, Lene Knudtzen.

- Vores frivillige begyndte allerede at sætte op torsdag, og de har gjort et enormt stykke arbejde, siger hun.

- Vi har også frivillige fysioterapeutstuderende, der giver massage og hjælper spillerne, inden de går banen, så der er i det hele taget mange om at løfte opgaven, lyder det fra projektlederen, der udover at være glad for den frivillige støtte fortæller, at arrangementet indtil videre er gået efter planen. Et enkelt hold meldte afbud i sidste øjeblik, men ellers er alle mødt frem til to dage med gadefodbold, fællesskab og solskin.

Lørdag fortsætter Danmarksmesterskaberne på parkeringspladsen ved Bredstræde fra klokken 09.00.

Finalerunderne bliver spillet klokken 14.00, og en time senere vil der blive uddelt medaljer.

arrow Hjemløse og udsatte kæmper om DM
14. september 2018 kl. 10:10 Opdateret: kl. 10:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk