11. december 2019
Mynthe Green har  netop fanget sin første hornfisk. Sammen med sin bror og far var hun lørdag taget til Enø-lejren i håbet om netop det. Fotos: Joachim Christensen
gallery icon

Se billedserie

Mynthe Green har netop fanget sin første hornfisk. Sammen med sin bror og far var hun lørdag taget til Enø-lejren i håbet om netop det. Fotos: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Den første fisk - det største smil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Den første fisk - det største smil
Næstved - 13. maj 2019 kl. 10:08
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Farmand, jeg tror, jeg fanger noget i dag.

Mio står med sin storesøster Mynthe i vand til livet. De har waders på og hver sin fiskestang i hånden. Bag dem betragter farmand Sune Green sine glade unger. De har før været ude at fiske sammen, men det har været fra molen i Karrebæksminde og endnu uden held.

- Det her er sjovere. Vi har waders på, og der er masser af hornfisk, siger Mynthe optimistisk.

Solen skinner mere end den varmer fra en blå himmel over Enø. Langs grusvejen ud mod øens spids træder to kalve forsigtigt rundt. De har sneget sig ud under indhegningen og over vejen til det grønnere græs. Det ligner, de står og overvejer, hvad de skal bruge deres nyvundne frihed til.

Det er lørdag først i maj, så for en stor del lystfiskere betyder det, at deres fridag skal bruges på hornfisk.

I et samarbejde mellem Enø Lejrens Venneforening, Fishing Zealand og Næstved Kommune er alle, særligt børn og unge, inviteret til at prøve at fiske. Der er gratis lån af udstyr, kaffe på kanden og en hel del velvillig ekspertise til rådighed. Det tilbud benytter en del sig af. Heriblandt Oskar og Marius Johnsen på 6 og 10 år. De kommer sammen med deres forældre, da det passer med, familien har en blank kalender denne lørdag. De har aldrig haft en fiskestang i hænderne før, men der går ikke længe, før også de er hoppet i et par grønne waders og forsøger at lokke hornfiskene på krogen med sildebidder.

Også Ansha Gopinath har taget familien med på udflugt. Hun er biologilærer på gymnasiet og hørte om fiskedagen, da hun skulle købe sit første sæt waders til brug i undervisningen.

- Jeg er uddannet molekylærbiolog - ikke gummistøvlebiolog, griner hun.

Hun holder styr på sine to små børn, mens hun lader manden prøve kræfter med at fiske.

I vandkanten står det hurtigt klart, at Mynthe Green har ret. Hornfiskene står i stimer ud for kysten. Trods ihærdige forsøg får hverken hun eller lillebror dem i første omgang til at bide på krogen, men heldigvis er der hjælp at hente. En venlig mand fra Fishing Zealand tilbyder søskendeparret, at en af dem må overtage hans fiskestang, så snart der er bid. Og der går ikke længe.

Mynthe tager imod stangen, og haler hornfisken ind. Den vrider og snor sig, men må snart give fortabt. I fællesskab trækker de fisken op over vandet og stadigt levende, forsøger hun at få hold om den.

Farmand snupper et billede, inden hornfisken møder en stor sten. Den livløse fisk lægger han i havkanten, så de kan fiske videre.

Imens vasker Mynthe hænderne for at få de karakteristiske, grønne skæl af fingrene. De drysser nemt af hende, men smilet på et barn, der lige har fanget sin allerførste fisk, det bliver siddende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk