5. juli 2020
Selv om biblioteket holder lukket, er der stadig muligt at få adgang til masser af gode film og litteratur digitalt. Og det er rigtig mange begyndt at benytte sig af. PR-foto
Selv om biblioteket holder lukket, er der stadig muligt at få adgang til masser af gode film og litteratur digitalt. Og det er rigtig mange begyndt at benytte sig af. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotekets digitale tilbud boomer: Her er top 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekets digitale tilbud boomer: Her er top 10
Næstved - 06. april 2020 kl. 22:27
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 12. marts har biblioteker landet over holdt lukket for at undgå yderligere corona-smittefare, og det har af gode grunde øget borgernes forbrug af de digitale tilbud som Filmstriben og eReolen, der tilbyder udlån af både e-bøger og lydbøger.

arrow Læs også: Det selvbetjente bibliotek åbner igen

Således også i Næstved, hvor tallene for marts måned netop er blevet gjort tilgængelige. De viser en eksplosiv stigning i brugen af de digitale tilbud, også selv om restriktionerne kun har været gældende i lidt over halvdelen af marts måned.

Filmstriben top 10
  • »The Bookshop«
  • »Mandela – vejen til frihed
  • »Fishermans Friends«
  • »The Florida Project»
  • Sin nombre«
  • »Grænse«
  • »Good bye Lenin!«
  • »Hundefutter«
  • »The Wife«
  • »Jeg er William«

Den største stigning findes i antallet af udlånte e-bøger. Tallet er steget med hele 56 procent fra 1766 udlånte e-bøger i februar til 2747 i sidste måned. Og det er ikke kun de borgere, der i forvejen er vant til at gøre brug af e-reolen, som låner. Der var 1554 unikke brugere i marts måned mod 1061 i februar. Det er en stigning på 46 procent.

- Det er tydeligt, at det på eReolen især er titler til børn og unge, der lånes mest. Det er jo dejligt, at eReolen på den måde er med til at holde gang i fritidslæsningen hos skolebørnene, siger Mads Jacob Dyhr-Rasmussen, der er kulturformidler og materialekoordinator for bibliotekerne i Næstved.

Øger budgetterne

Også Filmstriben er blevet populær, siden coronapandemien tvang massevis af næstvedere til at blive hjemme.

Der blev set 1564 film i marts mod 1117 måneden før, hvilket er en stigning på 40 procent. Ligesom med e-bøgerne er der kommet en del nye brugere til, helt præcis 47 procent flere end i februar - fra 601 til 881.

En mindre, men dog markant stigning ses i antallet af udlånte lydbøger. Her blev der digitalt tjekket 3808 af slagsens ud i marts, og det er en stigning på 19 procent i forhold til de 3193 i februar.

Der var 22 procent flere unikke brugere, fra 1304 i forrige måned til nu 1586.

eReolen top 10
  • »Tag gaden tilbage« af Sarah Engell
  • »Balladehistorier« af Iben Krogsdal
  • »Brødrene Løvehjerte« af Astrid Lindgren
  • »Øjne i mørket« af Dean R. Koontz
  • »Pigeliv - Den magiske sommer« af Sara Ejersbo
  • »Jernalderen« af Emily Bone
  • »Tutankhamon« af Peter Bejder
  • »Liv på spil« af Søren Jessen
  • »Jeg er William af Kim Fupz Aakeson
  • »Peddersen og Findus - Alle historier« af Sven Nordqvist

Sløjfer loft

Lydbøgerne var i forvejen begyndt at blive ekstremt populære på biblioteket. Inden for de seneste fire år er antallet af udlån blevet tredoblet, og det har betydet, at der blev indført et loft på maksimalt tre lånte lydbøger om måneden per borger, fordi flere udlån ville gå ud over bibliotekets samlede budget.

Det loft er nu sløjfet, mens coronakrisen står på.

- Vi traf hurtigt den beslutning, at vi ville øge vores budgetter til de digitale materialer, så længe adgangen til vores fysiske biblioteker - og dermed adgangen til de fysiske materialer - ikke er mulig for vores brugere.

Brugerne kommer således ikke til at opleve, at de ikke kan komme til at bruge vores digitale tilbud, selvom det betyder øgede udgifter for os, lyder det fra Mads Jacob Dyhr-Rasmussen.

Gratis betalingstjenester

Ud over de øgede budgetter fra bibliotekets side har andre aktører også sørget for en hjælpende hånd til særligt de studerende, som har haft svært ved at skaffe ordentlige kilder og litteratur, nu hvor bibliotekerne har haft lukket.

Forlaget Gale, som er en af verdens største udbydere af onlinematerialer inden for stort set alle fagområder, har nemlig valgt at stille alle deres tjenester gratis til rådighed helt frem til den 30. juni. Normalt koster disse baser mange tusinde kroner at abonnere på.

Også Infomedia, som er et kæmpe mediearkiv bestående af artikler fra alle de landsdækkende og regionale aviser og dagblade samt et hav af danske fagtidsskrifter og magasiner, er det nu muligt at tilgå hjemmefra. Normalt kunne denne tjeneste kun benyttes gratis via bibliotekets computere.

Lukningen af bibliotekerne gælder foreløbig frem til og med 13. april.

arrow Danmarks største læsekonkurrence er i gang
14. juni 2020 kl. 17:01 Opdateret: kl. 14:04
arrow Borgerservice åbner igen - men du skal bestille tid først
01. juni 2020 kl. 11:52 Opdateret: kl. 10:13
arrow Bibliotekerne åbner igen- men ikke som normalt
17. maj 2020 kl. 06:15 Opdateret: kl. 17:19
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk