22. juli 2018
Rasmus Bregnhøis myldrelandskab blev indviet i september 2016. Nu er det ramt af en vandskade, der formentlig stammer fra toiletterne bag væggen. En redningsaktion er nu sat ind for at redde maleriet. Fotos: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Bregnhøis myldrelandskab blev indviet i september 2016. Nu er det ramt af en vandskade, der formentlig stammer fra toiletterne bag væggen. En redningsaktion er nu sat ind for at redde maleriet. Fotos: Niels Brande
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotek kæmper for at redde vægmaleri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotek kæmper for at redde vægmaleri
Næstved - 17. april 2018 kl. 13:00
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En vandskadet væg er aldrig godt nyt, men på Næstved Bibliotek er det værre end som så.

arrow Læs også: Rasmus Bregnhøis store vægmaleri er reddet

Det store vægmaleri, som tegneren og børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi i 2016 malede i børnebiblioteket på Kvægtorvet i Næstved, er blev vandskadet.

Skaden stammer formentlig fra de offentlige toiletter, som er placeret på modsatte side af væggen i børnebiblioteket, siger biblioteks- og borgerservicechef Karen Delfs.

Hun er ærgerlig over vandskaden, som de blev bekendte med i sidste uge.

- Lige nu håber vi virkelig, at vi kan redde maleriet. Vi vil meget nødig undvære det.

Maleriet er ikke synligt skadet af vand, og Karen Delfs håber, de kan få stoppet og udbedret skaden, inden det kommer så vidt.

- Det er et stort hjørne, der er ramt, og derfor er det et alvorligt problem, siger biblioteketschefen.

I første omgang er der sat affugtere på til at tørre væggen, og så skal de have undersøgt, om de eventuelt kan skifte det ene af væggens to lag gips fra bagsiden uden at skade maleriet på det yderste lag. Det var en VVS-montør, der opdagede den våde væg, da han arbejdede på badeværelset.

- Vi håber på at finde en metode, så vi kan få tørret væggen bagfra, siger Karen Delfs.

Vægmaleriet blev malet, efter at bibliotekets personale gennem flere år havde set store gavlmalerier skyde op rundt om i Næstved.

Sådan et ville de også gerne have, og derfor engagerede Rasmus Bregnhøi, fremgik det af Sjællandske i slutningen af september 2016.

Tegneren boede som barn på Næstved-egnen og gik på Korskildeskolen.

Billedet er, hvad tegneren kalder et myldrelandskab, og mange af figurerne fra hans børnebøger er med på væggen, hvor de mødes på kryds og tværs.

Blandt andet rider manden fra historien »Poeten fra Vanløse« på grisen fra historien »Historien om den lille bitte søde gris«.

- Jeg forestiller mig, at når børnene leger i børnebiblioteket, og far og mor keder sig, kan væggen få de voksne til at fordybe sig, så børnene kan få lov til at lege og være børn, fortalte tegneren, mens han arbejdede på værket.

Nu kan forældrene også overveje, hvad der gemmer sig bag maleriet.

arrow Redningsaktion skal sikre unikt vægmaleri
20. april 2018 kl. 18:41 Opdateret: kl. 16:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk