13. juli 2020
Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har udskudt beslutningen om en besparelse på cirka fem millioner kroner på området for ældre og handicappede. Foto: Esben Thoby
Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har udskudt beslutningen om en besparelse på cirka fem millioner kroner på området for ældre og handicappede. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besparelser på de ældre sat på midlertidig hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besparelser på de ældre sat på midlertidig hold
Næstved - 05. september 2019 kl. 19:47
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lagt op til en sparerunde på fem millioner kroner, som ville ramme bredt på ældre- og handicapområdet i Næstved Kommune, men Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget valgte på mødet at udskyde beslutningen til efter de kommende budgetforhandlinger.

arrow Læs også: Borgmester jubler: Besparelser på ældreområdet droppes helt

- Vi afviste administrations forslag. Det skal ikke besluttes endnu, siger formand for Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget Michael Perch (S).

Han mener, at det er bedre at vente, til efter at KL - Kommunernes Landsforening har indgået en aftale med regeringen om det kommende års budget, og de interne budgetforhandlinger i Næstved Kommune er på plads. Før er der ikke overblik over, hvor mange penge der er at rutte med.

- Det kan jo være, at det når at rette sig inden da - ligesom i Børne- og Skoleudvalget, siger han.

Han erkender dog, at det kan være, at de sidder med det samme dilemma og sparekatalog igen i november. Det var et enigt udvalg, der traf beslutningen.

Foråret bød på en stribe nedskæringer, da budgetkontrollen konstaterede, at der var et underskud på vej - det var på både ældre-, psykiatri- og handicapområdet. Omsorg- og Forebyggelsesudvalget valgte på et møde i marts at spare 13.750.000 kroner over de næste to år. Det betød, at der skal skæres i budgettet for i år med ca. 6,3 mio. kroner og i 2019-budgettet med 7,45 mio. kroner.

Under budgetkontrollen kom det frem, at der allerede var et underskud på 2,4 mio. kroner i år, mens Center for Koncernservice og Økonomi forventede, at der i 2019 ville være en økonomisk udfordring på 11,4 mio. kroner. Det fortalte centerchef Steen Andersen.

- Vi har foreslået det mindst indgribende, men udvalget skal sikre, at budgettet holder, sagde han.

Han havde fremlagt et helt sparekatalog for udvalget. Der var spareforslag for i alt 23 mio. kroner - fordelt på 9,96 mio. kroner i år og 13,08 mio. kroner til næste år. Udvalgsmedlemmerne valgte dog indtil videre at lande på besparelser på i alt knap 14.000.000 kroner.

Det var dog ikke nok. Der mangler stadig besparelser for ca. fem mio. kroner, og administrationen foreslog et sparekatalog på 11,81 mio. kroner. Man havde blandt andet foreslået, at der skulle tilbydes rengøring for de ældre hver tredje uge frem for hver anden uge. Det ville give en besparelsen pr. år på ca. 4,25 mio. kroner.

Der var også et forslag på 4,8 mio. kroner på den såkaldte klippekortsordning, hvor de ældre for eksempel kan vælge at komme en tur ud med en ledsager.

- Vi vil ikke skære mere i klippekortsordningen. Det vil ramme de demente. De er sårbare, og dem skal vi passe på, siger Michael Perch.

De meste oplagte spareforslag at gennemføre ville være på rengøringen, men det blev altså afvist af et enigt udvalg for nu.

arrow Udligningsreform sender flere penge til Sjælland
05. maj 2020 kl. 11:46 Opdateret: kl. 15:14
arrow Derfor kan der være 118 millioner kroner på vej
23. februar 2020 kl. 19:54 Opdateret: kl. 17:26
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk