22. juni 2021
Den kommende svømmehal skal placeres inden for dette byggefelt på området ved Stenlængegården, to minutters gang fra Næstved Nord Station. Foto: Næstved Kommune
Den kommende svømmehal skal placeres inden for dette byggefelt på området ved Stenlængegården, to minutters gang fra Næstved Nord Station. Foto: Næstved Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beslutning er truffet: Vinder af bud på svømmehal til 222 millioner kroner er fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beslutning er truffet: Vinder af bud på svømmehal til 222 millioner kroner er fundet
Næstved - 17. maj 2021 kl. 10:48
Af Esben Thoby

På et ekstraordinært møde i Kultur- og Demokratiudvalget mandag morgen blev det vedtaget at følge Byggeudvalgets indstilling til, hvem der får opgaven med at bygge ny svømmehal til 222 millioner kroner i Næstved.

arrow Læs også: Stor billedserie: Ny svømmehal til 222 millioner præsenteret

- Det var to fantastiske bud, så det var absolut ikke nogen nem beslutning. Det var nogle virkelig gode forslag, og jeg er glad for, at vi havde dem at vælge imellem, siger Linda Frederiksen (S), formand for begge udvalg.

10 dage til indsigelser

Svømmehalsbeslutningen kunne derefter sendes videre til endelig godkendelse i Økonomiudvalget, hvorefter samtlige byrådsmedlemmer blev underrettet.

Den endelige vinder må dog ikke offentliggøres før fredag den 28. maj. Det skyldes, at det tabende bud har 10 dage til at komme med indsigelser.

- Det er en regel, der er for det tilfælde, at det ene bud skulle have fået nogle oplysninger, som de andre ikke har eller lignende. Så skal de have muligheden for at tilrette, forklarer Linda Frederiksen.

- Det forventer jeg overhovedet ikke kommer til at ske, for vi har haft mange både fagpersoner og jurister inde over, så der er helt styr på det, tilføjer hun.

Erfarne entreprenører

Vinderen bliver enten G.V.L. Enterprise, som har hovedsæde i Farum, eller Holbæk-entreprenør Morten C. Henriksen A/S.

G.V.L. Enterprise har erfaring med svømmehalsbyggeri fra blandt andet Frederikssund, Vestamager og Sønderborg. Firmaet har allieret sig med RUBOW arkitekter, D+O Tegnestuen, OBH Rådgivende Ingeniører samt Teknologisk institut i deres bud.

Morten C. Henriksen A/S har blandt andet stået for en stor del af byggeriet af Holbæk Sportsby samt en tilbygning til Høje Taastrup Svømmehal. Underrådgiverne i dette bud er GPP Arkitekter, ISC Rådgivende Ingeniører, LYTT urban & landscape architecture samt Jysk Svømmebadsteknisk.

Forskellige kriterier

I vurderingen af de to bud har prisen vægtet 30 procent. Entreprenørens organisation og kompetencer har vægtet yderligere 30 procent, mens 40 procent har handlet om arkitektur, funktionalitet og kvalitet. Det er ud fra de kriterier, at vinderbuddet er fundet.

Den nye svømmehal skal indeholde et sportsbassin med otte 50 meter-baner, et motionsbassin med fire 25 meter-baner, et varmtvandsbassin på 90 kvadratmeter samt et morskabsbassin på 150 kvadratmeter. Derudover også en 80 meter lang vandrutsjebane, som ender i et selvstændigt bassin. Den forventes klar til brug i sensommeren eller efteråret 2024.

arrow Byggeboom: Kommunen sætter gang i salg af 40 parcelhusgrunde
07. april 2021 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:16
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk