21. juni 2018
Formand for Fensmark Lokalråd Marie-Luise Rye Nielsen har sat Fensmark på Danmarkskortet efter sin klare udmelding, om at byen ønsker at forlade Næstved Kommune. Foto: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

Formand for Fensmark Lokalråd Marie-Luise Rye Nielsen har sat Fensmark på Danmarkskortet efter sin klare udmelding, om at byen ønsker at forlade Næstved Kommune. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Begrænset opbakning til Fensmarks exit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Begrænset opbakning til Fensmarks exit
Næstved - 14. juni 2018 kl. 06:55
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved: Det murrer i krogene rundt om i krogene i Næstved Kommune.

arrow Læs også: Thor får en hed demokrati-sommer

Efter en rundspørge blandt kommunens lokalrådsformænd er der flere steder, hvor man ikke er tilfreds med samarbejdet med politikere og embedsfolk.

Der er dog ingen, der på nuværende tidspunkt er klar til at melde så radikalt ud som i Fensmark.

Her har man valgt at sætte arbejdet i gang med at løsrive Fensmark fra Næstved Kommune og om nødvendigt at etablere sin egen kommune.

- Næstved tromler os ned. De skummer fløden, sagde formand for Fensmark Lokalråd Marie-Luise Rye Nielsen onsdag til Sjællandske.

Utilfredshed i Skelby
I Skelby Lokalråd har de sat emnet på dagsordenen på onsdagens møde. Det fortæller formand Anne Kristensen.

- Vi har ikke taget stilling til, om vi vil følge Fensmark, siger hun.

Hun fortæller om en generel utilfredshed og ikke kun i lokalrådet.

Det Næstved Kommune kalder borgerinddragelse handler ifølge Anne Kristensen om, at lokalrådet skal tage stilling til de muligheder, kommunen kommer med. Ikke deres egne ideer.

I Holme-Olstrup/Toksværd kalder formand Flemming Rasmussen Fensmarks ønske for en utopi, men han kan godt forstå lysten til en »Fexit«.

- Man kan jo drømme... Det er en sjov tanke, men det er ikke noget, vi har arbejdet med, siger han.

I Glumsø gør de sig ikke de tanker. Lokalrådsformand Visti Christoffersen mener, at de har et godt forhold til kommunen.

- Det har vi absolut ingen planer om, men tingene kan jo hurtigt udvikle sig, siger han.

Han mener, at Næstved Kommune har gjort det godt de senere år.

Radikalt udspil
I Tappernøje er der også en summende utilfredshed.

Formand Nina Støvring fortæller, at der er møde i lokalrådet i næste uge, hvor emnet et på dagsordenen, men at man ikke har talt om det før.

- Så må vi se, om vi skal gå med. Det er et radikalt udspil, og vi har ikke tænkt den tanke i lokalrådet, siger hun.

I Tappernøje er de især utilfredse med, at administrationen ikke altid er god til at håndtere borgerinddragelse.

I Fodby Lokalråd mener formand Kasper Nielsen, at samarbejdet med kommunen fungerer, især hvis man tager fat i politikerne.

Han mener, at Fensmarks initiativ er urealistisk, men at det er tankevækkende.

Formand for lokalrådet i Vestland 4700 Dorte Rugbjerg har ingen kommentarer, men erkender, at det emne aldrig har været drøftet i lokalrådet.

Arne Lundsby fra Lille Næstved Lokalråd er godt tilfreds med selve lokalrådsordningen, og han oplever ikke de store problemer. Han vurderer, at det er demokratiets præmisser, og dér kan man ikke regne med at få sin vilje hver gang.

- Det handler om forventninger. De lytter, men vi får ikke altid ret, siger han.

At danne sin egen kommune er det rene nonsens, mener han.

Fantastisk... men
I Mogenstrup er man godt tilfreds med lokalrådsordningen. Formanden for Fladså Lokalråd Varnny Mattsson var før tilbøjelig til at give den tidligere formand for Fensmark Lokalråd Peter Jensen ret i, at det var en narresut, men han har ændret opfattelse - især samarbejdet med kommunen om den nye skraldeordning har fungeret perfekt.

- Det har været fantastisk, siger han.

Han erkender, at det ikke altid fungerer - ofte på grund af et for magtfuldt embedsværk, men at bryde ud af kommunen anser han for at være lige lovlig langt at gå.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden fra lokalrådet i Fuglebjerg Poul Erik Pedersen.

arrow Rasende formand efter kro-chok: Lokalråd er en narresut
18. juni 2018 kl. 05:57 Opdateret: kl. 19:22
arrow Debat: En helt ny/gammel kommune
17. juni 2018 kl. 18:07 Opdateret: kl. 09:29
arrow Fensmark går solo: Vil løsrives fra Næstved Kommune
13. juni 2018 kl. 05:48 Opdateret: kl. 18:04

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk