4. juni 2020
Drømmen om bæredygtigt byggeri er endt i en bitter strid mellem beboerne på Agerhønevej og boligselskabet Lejerbo, siger afdelingsformand Bill Larsen.Fotos: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Drømmen om bæredygtigt byggeri er endt i en bitter strid mellem beboerne på Agerhønevej og boligselskabet Lejerbo, siger afdelingsformand Bill Larsen.Fotos: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bæredygtige boliger i modvind: Beboere nægter at underskrive budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bæredygtige boliger i modvind: Beboere nægter at underskrive budget
Næstved - 22. november 2019 kl. 05:24
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ressourcestærke beboere i bæredygtige boliger.

arrow Læs også: Eksklusivt byggesjusk: Entreprenør erkender fejlen

Lejerbos 40 nye boliger på Agerhønevej bygger på idéen om fællesskab, hvor miljøbevidste beboere passer godt på husene og skaber deres egne udearealer - der inviterer til hygge og sammenhold.

Men ifølge beboerne er bebyggelsen, der har kostet 70 millioner kroner, ramt af byggesjusk og vandskader ligesom udearealerne ligner noget der er løgn.

Noget værre møg

- Vi vil så gerne være med til at skabe et hyggeligt udemiljø, Men jorden er hård og fyldt med sten og ikke til at grave i. Det er noget værre møg, siger en af lejerne, Randi Frederiksen, der flyttede fra bymidten for at blive en del af fællesskabet på Agerhønevej.

Og ifølge Bill Larsen, der er formand for afdelingsbestyrelsen, er udearealerne blot ét af mange problemer, der har ramt træhusene på Agerhønevej

Fejl og mangler

- Lige siden vi flyttede ind i februar har vi påpeget en lang række fejl og mangler i byggeriet. Vi har haft to badeværelser, der løb over, så vandet trængte ned gennem loftet. Der mangler skruer i træpladerne overalt i byggeriet og nogle af de pergolaer og træterrasser, der er stillet op har vi fjernet igen. De var vakkelvorne og farlige, siger Bill Larsen.

Budgettet underkendt

Han er ligesom de fleste øvrige beboere kommet ind i bebyggelsen gennem fleksibel udlejning, der giver Lejerbo mulighed for aktivt at tilvælge ressourcestærke beboere med solide indtægter - og skarpe holdninger til begrebet beboerdemokrati.

Det har ført til at en enig afdelingsbestyrelse har underkendt afdelingens budget.

En helt usædvanlig situation, der har bragt beboerne på kollisionskurs med det store almene boligselskab med 2.000 boliger i kommunen.

Lejerbo afviser

Lejerbo afviser enhver snak om byggesjusk, men medgiver at udearealerne er kommet for sent i gang.

Forretningsfører Michael Keis er ærgerlig over, at beboerne er utilfredse, da Lejerbo har planer om yderligere 40 bæredygtige boliger i Næstved. Derfor håber han at nå til enighed med beboerne på Agerhønevej.

- Det er jo folk, som er gået helhjertet ind i tanken om bæredygtigt byggeri, så vi håber stærkt på at vi finder en løsning, siger Michael Keis.

arrow Eksklusivt byggesjusk
22. maj 2020 kl. 19:40 Opdateret: kl. 11:50
arrow Eksklusive lejeboliger ramt af byggesjusk
22. maj 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 16:23
arrow Lejerbo afviser byggesjusk: - Vi er tæt på at være i mål
22. november 2019 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:31
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk