29. september 2021
32-årige Alexander Rodriguez er den første glaspusterlærling i mange år på Holmegaard. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

32-årige Alexander Rodriguez er den første glaspusterlærling i mange år på Holmegaard. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Atter lærlinge på Holmegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Atter lærlinge på Holmegaard
Næstved - 23. juli 2021 kl. 16:17
Af Helle Hansen

Efter en solid pause er der igen lærlinge på glasværket i Fensmark.

arrow Læs også: Sprogcenter ramt af corona - underskud på 3,2 mio. kr.

- Og det er da tanken, at vi skal fortsætte med hele tiden at have en lærling i værkstedet, siger hyttemester Bjørn Friborg, som i dag leder glasværkstedet på Holmegaard Værk.

Det er efterhånden en del år siden, at her senest var lærlinge på stedet:

- Jeg blev udlært i 1994 som en af de sidste, siger Peer Sonny, som atter er ansat på Holmegaard og laver Provenceskålene til serien Holmegaard Archives.

Det bekræftes af Verner Hansen, som begyndte på Holmegaard Glasværk i 1950 og var her i lige godt 50 år til han gik på pension i 2001. Efter at have sonderet terrænnet, forlyder det også herfra, at de sidste blev udlært i 1994. Ud over Peer Sonny var det Kurt Jensen fra Holme-Olstrup.

Mad og glas

Men blandt de pt. fem ansatte i glaspusterværkstedet, finder man nu Alexander Rodriguez.

Det meget sydamerikansk klingende navn skyldes en far fra Chile, men han er nu født og opvokset i Sverige - og er altså nu den første glaspusterlærling i nyere tid på glasværket.

Ligesom Bjørn Friborg har han er fortid i kokkebranchen.

- Det er en god ballast at have med. Det er en god kombination, siger Bjørn Friborg og snakker blandt andet om at være vant til at arbejde hurtigt og eksekvere ordrer, når det skal gå stærkt.

- At være kok kræver tempo, og at lave glas kræver tempo, siger Bjørn Friborg og taler om energien i værkstedet.

En særlig magi

- Jeg var faktisk 27 år, før jeg fandt ud af, at det var glasset, der skulle være min levevej og jeg søgte ind på skolen, siger den nu 32-årige glaspusterlærling på Holmegaard Værk.

- Men jeg har faktisk væres fascineret af glas siden jeg var lille og for første gang så nogen puste glas, siger han.

- Jeg blev fortryllet, glas har en helt særlig magi, siger han med et smil. Så ud over at have været i kokkefaget har han en uddannelse fra den svenske hantverksskole, hvor man lærer basistingene inden for kunsthåndværk, og siden den tre-årige uddannelse på Riksglasskolen i Glasriket i svenske Småland, hvor han blandt andet lærte at slibe, støbe og puste glas.

- Riksgalsskolen er en vældig god skole, og det var her, jeg lærte Bjørn (Friborg, red.) at kende, siger Alexander Rodriguez. Bjørn Friborg har arbejdet en del år i Sverige og var chef for Glas Factory, inden han vendte hjem til Danmark og blev hyttemester på Holmegaard.

- Jeg håber, at jeg kan blive ansat her, når jeg er udlært. Jeg trives i Danmark, siger Alexander Rodriguez, der har lokket kæresten med herover og i dag bor i Næstved. Han startede på Holmegaard Værk i september og skal i alt være i lære her i to-et-halvt år.

En fantastisk ung mand

Som glaspusterlærling kommer han endnu dybere ind i glassets magi, og skal ud over at blæse glas også lære alt om produktion, design, polering, slibning og hvad der ellers hører faget til.

- Det er virkelig sjovt at arbejde sammen med kunstnere, være med til at produktudvikle og være en del af teamet, siger Alexander Rodriguez, der drømmer om ligesom hyttemesteren Bjørn Friborg at kunne se, hvad det er kunstnerne har i tankerne, inden de siger det.

- Nu har jeg blæst glas i fire år. Man siger, at det tager 10 år, før man bliver en god glaspuster, siger han stille og roligt.

Ud over læretiden laver han også sit eget glas i weekenden for at blive endnu bedre og for at få sine ting i cirkulation.

- Han er en fantastisk ung mand, siger Bjørn Friborg, så der burde være en chance for at Alexander Rodriguez kan blive på Holmegaard Værk, når han er færdigudlært.

arrow Debat: Enighed gør - borgmesteren - stærk
23. juli 2021 kl. 14:33 Opdateret: kl. 14:33
arrow Debat: Uenighed kan aldrig i sig selv været et mål
23. juli 2021 kl. 14:26 Opdateret: kl. 14:26
arrow Sommer, sol og is - det er bare cool
23. juli 2021 kl. 12:00 Opdateret: kl. 15:30
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk