5. juli 2020
Tidligere håndboldstjerne Carsten Haurum er formand for Arena Næstveds bestyrelse. Han leder efter en storsponsor.
gallery icon

Se billedserie

Tidligere håndboldstjerne Carsten Haurum er formand for Arena Næstveds bestyrelse. Han leder efter en storsponsor.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arena fik overskud - leder efter storsponsor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arena fik overskud - leder efter storsponsor
Næstved - 18. januar 2020 kl. 16:29
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi balancerer på en knivsæg.
Det sagde formand for Arena Næstveds bestyrelse Carsten Haurum, da der fredag var årsberetning i loungen.

arrow Læs også: Arena Næstved søger pengestærk storsponsor

Han var dog fortrøstningsfuld, da det viste sig, at Arena Næstved rent faktisk har genereret et overskud før finansielle poster på 1,3 million kroner.

Der skal dog betales 600.000 kroner i renter på et realkreditlån, så det reelle overskud lander på lige knap 700.000 kroner.

- Vi skal blive bedre. Vi er ikke i mål endnu, sagde Carsten Haurum.

Forude venter der da også en række udfordringer.

I sommeren 2020 udløber NK Forsynings sponsorat på fire millioner kroner, og det bliver ikke fornyet, så arenaen er på jagt efter en eller flere hovedsponsorer.

Bestyrelsen foreslår selv, at det kan koste 650.000 kroner om året i tre år, men tabet er indregnet i budgettet for 2020, fortæller direktør i Arena Næstved Jakob Brixvold.

Man arbejder også med at opgradere nogle af de sponsorer, der allerede er i huset, ifølge Carsten Haurum, så de betaler et større beløb.

I 2021 skal arenaen til at betale afdrag på et realkreditlån, og så skal der hentes yderligere 500.000 kroner ind på pluskontoen.

Ser man lidt længere frem, skal der også findes penge til at betale et lån fra Næstved Kommune tilbage.

Arenaen skylder i øjeblikket kommunen 26 mio. kroner, og ledelsen i Sjællands største hal bad i 2018 om at få afdragsfrihed på lånet frem til 2025 - med andre ord skatteborgerne får ikke deres penge tilbage foreløbig. Det var en ændring fra fem til 10 år i forhold til den oprindelige aftale. Det var et krav fra LR Realkredit i forbindelse med en låneomlægning.

- Vi skal vækste, som det jo hedder, siger Carsten Haurum.

Formanden mener dog, at arenaen er på rette spor. Organisationen er trimmet, og holdet er sat.

- Vi er inde i en positiv vækst, men det er et langt sejt træk. Vi skal have flere arena-events, siger han.

I 2019 var der 265.000 besøgende i arenaen. Det var især Skills i april, der skæppede i kassen med 50.000 besøgende. Indtægterne herfra udgjorde ca. en tredjedel af overskuddet på 1,3 million kroner ifølge Jakob Brixvold.

Bluesfestivalen, som i 2018 kostede arenaen 700.000 kroner og blev gentaget i 2019 i mindre skala med et ukendt underskud til følge, bliver nu droppet. Der er ikke udsigt, til at den vil give overskud på noget tidspunkt.

Carsten Haurum opfordrede alle til at stå sammen om arenaen, da det er noget helt unikt med så stor en hal.

- Vi står stærkere sammen, og jeg lover det bliver bedre, siger han.

arrow Team FOG præsenterer solidt overskud
27. november 2019 kl. 19:19 Opdateret: kl. 19:19
arrow Sponsor-aktivist vil ind i bestyrelse
28. september 2017 kl. 08:14 Opdateret: kl. 16:24
arrow Sponsor navngiver Arena Næstveds café
10. maj 2016 kl. 15:43 Opdateret: kl. 09:50
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk