21. juni 2021
Energikonsulent Tommy Poulsen fortæller, at det er nu, man skal søge, hvis man vil have tilskud til energirenovering. Privatfoto
Energikonsulent Tommy Poulsen fortæller, at det er nu, man skal søge, hvis man vil have tilskud til energirenovering. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansøg nu: 675 millioner lune kroner til energirenovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansøg nu: 675 millioner lune kroner til energirenovering
Næstved - 08. april 2021 kl. 07:10
Af Robert Andersen

Hvis der mangler et par centimeter isolering på loftet, eller termoruderne er gået og hoveddøren gaber, så er der hjælp at hente. Fra onsdag den 7. april kan man igen søge tilskud til energirenovering af sin helårsbolig. Som følge af Energiaftalen 2018 samt Klimaaftalen for energi og industri 2020 er der afsat cirka 2,5 milliarder kroner til energirenovering af boligen i årene 2020-2026. Boligejer vil blandt andet kunne søge om tilskud til nye vinduer og døre, isolering og meget andet. Det fortæller energikonsulent Tommy Poulsen fra firmaet Din-Arkitekt.dk

arrow Læs også: Alm. Brand flytter kontor: Rykker ind på Axeltorv
Mange ansøgere

Alene i 2021 er der afsat 675 millioner kroner. I 2021 vil der være tre ansøgningsrunder, og den første begynder den 7. april - bare husk, ansøgningen skal baseres på et gyldigt energimærke.

Fra onsdag 7. april klokken 10 kan private husejere, ejerforeninger, andelsboligforeninger, udlejere og flere andre igen søge om tilskud til for eksempel isolering og vinduer.

- I efteråret søgte flere end 19.000 boligejere om tilskud, men kun cirka 5.500 fik støtte, fordi bygningspuljen meget hurtigt løb tør for midler, siger energikonsulent Tommy Poulsen.

Energistyrelsen forsøger nu at få spredt ansøgningerne ud over hele året ved at opdele puljen i tre dele, hvor den første åbner 7. april.

- Første betingelse er, at huset har et energimærke. Som tommelfingerregel må energimærket ikke være udarbejdet før den 1. oktober 2012, men der er også andre faktorer, der spiller ind. Du kan orientere dig på www.spareenergi.dk, siger han.

Pænt store tilskud

Et energimærke udarbejdes af en certificeret energikonsulent, som foretager en fysisk gennemgang af huset.

- I selve energimærkningsrapporten opstiller vi besparelsesforslag, som gælder helt konkret for dit hus. Det er nogle af disse besparelsesforslag, som du kan søge om tilskud til.

- Man kan få tilskud til blandt andet isolering, efterisolering, nye vinduer og døre. Vær opmærksom, at tilskudssatserne er sat ned i forhold til sidste år, men der er stadig tale om pænt store tilskud, siger Tommy Poulsen.

På sparenergi.dk kan man finde en tilskudsberegner, hvor man kan beregne, hvad man kan forvente at få i tilskud til sit hus. Udover at energimærket skal bruges i forbindelse med ansøgningen om tilskud, hjælper energimærket også med at finde ud af, hvordan boligen bruger mindre varme, og hvordan man får et sundere hus.

Tilskud til køb af energimærke

Hvis man overholdelse af nogle fastsatte betingelser, giver Energistyrelsen også mulighed for at søge om tilskud til indkøb af selve energimærket.

- Det er vigtigt, at man ansøger og får tilsagn om de specifikke tilskud, inden man påbegynder energirenoveringen. Man kan nemlig ikke få tilskuddet med tilbagevirkende kraft, påpeger Tommy Poulsen.

Læs mere på www.sparenergi.dk

arrow Fitness for livsnydere skal skabe mere liv på havnen
12. april 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 15:08
arrow Byggeboom: Kommunen sætter gang i salg af 40 parcelhusgrunde
07. april 2021 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:16
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk