10. august 2020
Tegningen af den færdige multipark. Der bliver mulighed for både at optræde på den overdækkede scene, afholde loppemarkeder på torvepladsen, stå på skateboard og lave parkour. Illustration: Møller og Grønborg A/S
gallery icon

Se billedserie

Tegningen af den færdige multipark. Der bliver mulighed for både at optræde på den overdækkede scene, afholde loppemarkeder på torvepladsen, stå på skateboard og lave parkour. Illustration: Møller og Grønborg A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afsløring: Sådan kommer Fuglebjerg Multipark til at se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afsløring: Sådan kommer Fuglebjerg Multipark til at se ud
Næstved - 03. juli 2020 kl. 22:50
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En sansehave, en overdækket scene og legepladser til både store og små. Det er bare nogle af de ting, som Fuglebjerg Multipark kommer til at indeholde, ud fra de tegninger, der indtil videre er klar.

arrow Læs også: Formand: Ildsjæle på landet skal huske at søge

Annie Eriksen fra Landsbyklyngen, der står for multiparken, viser stolt tegningerne frem.

- Arkitekterne bag (Møller og Grønborg A/S, red.) har virkelig lyttet efter og inddraget mange af de inputs, som vi er kommet med, siger hun.

Udover det nævnte vil der efter planen også komme et parkourområde, torveplads, der kan bruges til små, hyggelige markeder, en plæne med en form for springvand, hvor børn og barnlige sjæle kan pjaske i sommervarmen, og et sted, hvor man kan hænge ud.

Alt i alt lyder den foreløbige pris for opførsel af multiparken på 12 millioner kroner. Penge, som landsbyklyngen blandt andet vil søge gennem Realdania, fonde, LAG-midler og andre steder.

Borgerne har bestemt

Udover Landsbyklyngens egne forslag har Fuglebjergs borgere også haft rig mulighed for at melde ind med ønsker til multiparken.

- Der er blevet afholdt workshop på skolen for de unge, vi har lavet borgerundersøgelser, der er blevet svaret på spørgeskemaer og meget mere, så alle har haft mulighed for at komme med idéer, siger Annie Eriksen.

Resultatet er endt ud med de første plantegninger til en multipark, der tilgodeser så mange borgergrupper i byen som muligt.

Fælles om parken

Idéen med at give folk mulighed for at komme med deres ønsker til multiparken er først og fremmest, at der så er flere, der kan få gavn af den.

Men derudover kan en inddragelse i processen forhåbentlig også medvirke til, at folk passer godt på den færdige multipark.

- Vi håber på, at når folk får indflydelse, så vil de også tage noget ejerskab og vigtigst af alt passe på den færdige park, siger Annie Eriksen.

Kom med kommentarer

Tegningerne af multiparken bliver offentliggjort, så alle kan se, hvad arbejdet er blevet til.

Man har også mulighed for at komme med kommentarer eller ændringsforslag, men Annie Eriksen slår fast, at den nuværende tegning formentlig bliver tæt på den endelige.

- Borgerne er jo blevet inddraget hele vejen igennem så med mindre, der er noget, vi har glemt eller noget, der er helt galt, så bliver der ikke rettet meget på dem, siger hun.

Inputs kan sendes til landsbyklyngen på landetmellembyerne@gmail.com

arrow Landsbyklynge holder sen nytårskur
30. januar 2020 kl. 22:00 Opdateret: kl. 08:24
arrow Masser af muligheder for ny multipark
22. december 2019 kl. 12:50 Opdateret: kl. 11:06
arrow Hærværk mod skaterbane
14. maj 2018 kl. 15:12 Opdateret: kl. 11:44
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk