9. december 2019
Poul Larsen (S), formand for AffaldPlus og byrådsmedlem i Vordingborg Kommune, forsvarer, at affaldsselskabet begyndte skraldesortering i de seks ejerkommuner uden at have sikret sig, at genbrugsvirksomheden Reiling i Næstved kunne håndtere sorteringen af glas, plast og metal. Foto: Poul Poulsen
gallery icon

Se billedserie

Poul Larsen (S), formand for AffaldPlus og byrådsmedlem i Vordingborg Kommune, forsvarer, at affaldsselskabet begyndte skraldesortering i de seks ejerkommuner uden at have sikret sig, at genbrugsvirksomheden Reiling i Næstved kunne håndtere sorteringen af glas, plast og metal. Foto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affaldsformand: Vi troede Reiling kunne klare opgaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affaldsformand: Vi troede Reiling kunne klare opgaven
Næstved - 20. juni 2019 kl. 06:23
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pilen peger på genbrugsvirksomheden Reiling, når formand for AffaldPlus, socialdemokraten Poul Larsen, skal forklare, hvorfor det fælleskommunale affaldsselskab satte gang i en sorteringsordning, hvor metal, glas og plast losses sammen i en spand, uden at de på forhånd var sikre på, at industrien efterfølgende kunne håndtere sorteringen.

arrow Læs også: Snarere plast - end glasproblem

- Vi havde lavet en aftale med Reiling, som mente, at de kunne håndtere det. Det viste sig så, at det kunne de ikke, siger Poul Larsen (S), som også er byrådsmedlem i Vordingborg Kommune.

Så I satte gang i ordningen, fordi I havde en aftale med Reiling, som mente, at de kunne håndtere sorteringen?

- Ja, siger bestyrelsesformanden for AffaldPlus.

Reaktionen kommer, efter Sjællandske onsdag kunne beskrive, hvordan affaldsgebyret i Næstved Kommune fra 2020 ventes at stige som følge af øgede udgifter til afsætning af netop den omtalte sortering.

Da udgifterne til den kommunale affaldsordning skal hvile i sig selv, må kommunen ikke dække den øgede udgift med penge fra andre kasser. De kan kun komme et sted fra - borgerne.

Glasset giver problemer
Da der fra 2018 blev indført sortering kommune i AffaldPlus seks ejerkommuner, var Reiling først udpeget til at løse sorteringsopgaven, hvor det indsamlede glas, plast og metal skal deles og efterfølgende afsættes til genbrug.

Det koster penge at slippe af med, og jo renere kvalitet, jo billigere er det at sende videre.

Efter Sjællandskes oplysninger var det især problemer med glasstumper i plastsorteringen, der gav så meget vrøvl. En antagelse også Affald Plus-formanden deler.

- Som jeg ser det, er det sorteringen af glasset, der giver problemet, siger Poul Larsen.

En anden virksomhed fik i vinter opgaven med at forsøge sig med sortering af affaldet fra skraldespandene på Syd- og Vestsjælland.

Valget faldt som tidligere beskrevet på RGS Nordic ved Herlufmagle, som med affaldsformandens ord var villig til at forsøge sig med sorteringen.

De har nogle måneder endnu til at gøre sig erfaringer og kan byde ind, når sorteringsopgaven i efteråret bliver sendt i udbud.

- Det har vist sig, at RGS Nordic kan løse sorteringen, men det er blevet lidt dyrere, siger Poul Larsen og forklarer, at de har aftalt at lade forsøget køre året ud og derefter evaluere ordningen.

Han er med på, at det lige nu bliver dyrere for borgerne, og det vil de se på, om de kan gøre noget ved, når prøveperioden er udløbet.

- Så ser vi, hvordan det går. Vi har ikke drøftet det mere end det på nuværende tidspunkt, siger formanden.

Reiling har ikke onsdag ønsket at forholde sig til AffaldPlus-formandens udtalelse.

arrow Affaldschef: Prisstigning var ikke meningen
19. juni 2019 kl. 18:57 Opdateret: kl. 14:55
arrow Rod i sortering af skrald: Kunderne betaler prisen
19. juni 2019 kl. 05:44 Opdateret: kl. 11:57
arrow Nu skal der sorteres affald på stranden
11. juni 2019 kl. 17:18 Opdateret: kl. 11:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk