23. oktober 2019
Efter mentalundersøgelse blev kvinden fundet egnet til straf, som blev på 10 måneders ubetinget fængsel. Foto: Jens Wollesen
Efter mentalundersøgelse blev kvinden fundet egnet til straf, som blev på 10 måneders ubetinget fængsel. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årelang mishandling og vanrøgt af datter: 10 måneders fængsel til 60-årig kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årelang mishandling og vanrøgt af datter: 10 måneders fængsel til 60-årig kvinde
Næstved - 14. september 2019 kl. 10:44
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 60-årig kvinde fra Næstved blev for et år siden fundet skyldig i mishandling og vanrøgt af sin datter over en periode fra januar 2008 - kort før pigens syvårs fødselsdag - og til starten af juli sidste år. En endelig dom kunne ikke afsiges dengang, da kvinden først skulle mentalundersøges.

arrow Læs også: Tidligere rockerpræsident idømt over 11 års fængsel

Det er hun nu blevet, og da hun ikke er psykisk syg, er hun egnet til at modtage en almindelig straf. Den har hun nu fået ved Retten i Næstved, som kom frem til et resultat på ti måneders ubetinget fængsel.

Den 60-årige er dømt for at udsætte datteren for systematisk vold. Hun blev flere gange om ugen slået i ansigtet og på kroppen med både flad og knyttet hånd, og enkelte gange benyttede moren sig også af både kosteskaft og en støvsugerledning.

På en ferie til Tenerife i 2011 blev den dengang tiårige pige skubbet ind i en væg og taget så hårdt i armene, at hun fik mærker på armene og skrabemærker på ryggen.

Mareridtet stoppede først i sommeren 2018, da den på tidspunktet 17-årige pige ringede til Børnetelefonen og fortalte, hvad der foregik i hjemmet.

Den dømte udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

arrow Mor dømt for mishandling og vanrøgt af datter i årevis
12. september 2018 kl. 14:16 Opdateret: kl. 11:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk