15. oktober 2019
Tobias har fundet et hul i rækken af biler en hverdagsmorgen kl. 7.45 og går over vejen for at komme i skole.Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Tobias har fundet et hul i rækken af biler en hverdagsmorgen kl. 7.45 og går over vejen for at komme i skole.Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: A-broen revet over: Børnene spurter over tæt trafikeret vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

A-broen revet over: Børnene spurter over tæt trafikeret vej
Næstved - 23. marts 2019 kl. 07:49
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gule bus dukker frem af morgendisen på Østre Ringvej og svinger ind på stoppestedet ved Ellebækskolen, afdeling Kalbyris. Ud stiger en håndfuld skolebørn fra 4. til 9. klasse. Da bussen er kørt gør eleverne sig klar til at forcere den tæt trafikerede vej for at komme i skole.

arrow Læs også: Dobbeltrettet cykelsti skal sikre skolevej ved ødelagt ringvejsbro

I et hul mellem rækken af biler sniger Tobias Juul sig ud på vejen. Han går i 7. klasse og bruger bussen til at komme i skole.

- Det er irriterende, siger han og kigger på A-broen. Her er intet sket siden 18. december, hvor en lastbil med kran på rev broen midt over. Chaufføren havde ikke fået sænket kranen.

Irriterede er de også på Kalbyrisskolen, hvor både inspektøren og skolebestyrelsesformanden flere gange har kontaktet kommunen for at høre, hvad der sker med genopbygningen af A-broen.

- Det korte svar er, at der sker ingenting og det er utilfredsstillende, siger skolebestyrelsesformand John Axelsen og fortsætter.

- Hvis det havde været et hus, der var blevet påkørt af bil, ville man ikke have ventet tre måneder på at genopbygge det. Jeg synes man tager børnene som gidsler i den her sag.

I Næstved Kommune forklarer Helle Smidt, driftsleder hos Park og Vej, at kommunen nu har rejst erstatningskrav mod vognmandens forsikringsselskab Topdanmark efter at rådgivningsfirmaet COWI har regnet på, hvad det vil koste at genopføre broen.

- Men vi mangler stadig den afsluttende politirapport og kan derfor ikke komme videre med sagen. Vi har heller intet hørt fra forsikringsselskabet endnu, siger Helle Smidt.

Mens forhandlingerne mellem kommunen og forsikringsselskabet trækker i langdrag har skolebestyrelsen foreslået at busstoppestedet overfor Kalbyrisskolen bliver midlertidigt lukket. Det sender eleverne ud på en omvej. Til gengæld kan de gå over lyskrydset ved enten Kalbyrisvej knap 500 meter fra resterne af broen eller 300 meter i modsatte retning ved Stenlængegårdsvej.

- Men det vil Movia ikke gå med til, så vi står i en uløselig situation og kan bare håbe på, at der ikke sker nogen ulykker mens A-broen venter på at blive genopført, siger John Axelsen, mens endnu en bus svinger ind på stoppestedet og tømmer lasten af skolebørn, der skal over vejen for at komme i skole.

De senest tilgængelige trafiktal viser, at der passerer dagligt 13.500 biler på Østre Ringvej.

arrow Fortsat uvished om A-broens fremtid
27. januar 2019 kl. 06:50 Opdateret: kl. 11:26
arrow A-broens fremtid er uvis
20. december 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 10:09
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk