19. oktober 2021
Ensemblet i gang med at øve A kind of Magic af Queen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Ensemblet i gang med at øve A kind of Magic af Queen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80'er musik i musical skal bringe glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80'er musik i musical skal bringe glæde

Musical. Teatertruppen Sceptor har i årets forestilling fokus på, at publikum efter nedlukninger har ekstra brug for fest og farver.

Næstved - 14. oktober 2021 kl. 12:00
Af Dorte Rye Silbo

Sceptor er igen klar i efterårsferien med en avantgarde teaterkoncert bygget over de største 80'er popnumre.

I Sceptors teaterkoncert A Kind Of Magic bliver publikum budt indenfor på en hemmelig klub. De 20 medvirkende på scenen er iklædt flamboyante kostumer og vild makeup, mens de synger og danser sig igennem nogle af 80´ernes største numre, som byder på blandt andet Culture Club, Queen og Madonna.

- Vi trænger til fest og farver efter et år med nedlukninger. Og hvis der er noget 80´er musik kan, så er det at få folk i godt humør, smiler instruktør Nana Maja Jørgensen.

En anderledes start

Sceptor har i de seneste 10 år opsat musicals og teaterkoncerter i efterårsferien. På trods af at de ikke kunne komme i gang, som de plejer, er de alligevel klar til at åbne salen på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

- Det har været en lidt presset øve periode, og det er også derfor vi har valgt at lave en teaterkoncert og ikke en hel musical. Det har der simpelthen ikke været tid til. Det er også grunden til, at vi i år vælger at spille uden en pause i showet, så publikum kan se frem til at feste igennem i halvanden time, fortæller Nana Maja Jørgensen. Men hun lover dog, at det ikke har stoppet deres entusiasme. Sceptor lever stadig op til deres navn med et stort og flot sceneshow.

Sceptors A Kind Of Magic kan opleves i efterårsferien fredag 22. oktober kl. 20 og igen lørdag 23. oktober kl. 16 og 20 på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter. Billetter købes på Billetten.dk.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk