14. november 2019
Den 59-årige nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret i byretten. Foto: Helge Wedel
Den 59-årige nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret i byretten. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 59-årig mand varetægtsfængslet for drabsforsøg: - Han var en tyran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

59-årig mand varetægtsfængslet for drabsforsøg: - Han var en tyran
Næstved - 05. november 2019 kl. 05:11
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lille, gråhåret mand på 59 år blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, sigtet for drabsforsøg mod sin tidligere samlever gennem tæt ved 20 år. Han nægter skyldig og ville ikke udtale sig i retten, som varetægtsfængslede ham frem til foreløbig 28. november.

arrow Læs også: Kvinde udskrevet efter drabsforsøg: Bor hos familie

Manden er sigtet for at have taget kvælertag på kvinden, som er i 40'erne, så hun mistede bevidstheden. Det skete søndag eftermiddag kort før klokken 16 i den 59-åriges lejlighed i det vestlige Næstved.

Grundlovsforhøret blev, trods Sjællandskes protester, afholdt for lukkede døre. Dommer Christian Ankerstjerne Rønneberg lagde i sin begrundelse vægt på, at den forurettede endnu ikke var blevet afhørt af politiet, og at hun fortsat var i kritisk tilstand.

Heldigvis var meldingen mere positiv, da Sjællandske om eftermiddagen talte med et familiemedlem til kvinden.

- Hun har ligget i respirator men er nu kommet til bevidsthed. Hun forstår, hvad vi siger, og kan skrive korte beskeder. Lægerne er positive og forventer, at hun kan komme ud af respiratoren i morgen (i dag, red.). Men det er selvfølgelig for tidligt at sige, om hun får varige mén, får hun har været afskåret fra ilt til hjernen i et tidsrum, fortæller manden fra sin telefon, mens han opholder sig på hospitalet.

- Det var ikke et kønt syn, da jeg besøgte hende. Hendes hals er dækket af store blå mærker og rivemærker. Man kan se, at der har været en kamp, fortsætter han.

Ifølge familiemedlemmet var parret for nylig gået fra hinanden i fred og fordragelighed, selvom den 59-årige tidligere havde været »en tyran, der tyr til vold«.

- Hun har altid hjulpet ham med en masse ting, fordi han har flere problemer, han bøvler med - han kan for eksempel ikke finde ud af at bruge internettet. Hun er fortsat med at hjælpe ham, og det var derfor, hun var på besøg hos ham. Ingen ved, hvad der så er sket, siden det er gået så galt, siger manden.

Han har sammen med øvrige familiemedlemmer på skift våget over kvinden på hospitalet.

- Hun er meget berørt og skide bange.

Den 59-årige er beskyttet af navneforbud i sagen.

arrow Mand fængslet for mistanke om kvælningsforsøg
04. november 2019 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:10
arrow Familiefar varetægtsfængslet: Sigtet for drabsforsøg på sin kone
23. oktober 2019 kl. 16:20 Opdateret: kl. 16:19

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk