22. oktober 2021
60 nye campinghytter, der kan anvendes hele året, skal bringe De Hvide Svaner op i kategorien med fire stjerner. Illustration: Næstved Kommune
gallery icon

Se billedserie

60 nye campinghytter, der kan anvendes hele året, skal bringe De Hvide Svaner op i kategorien med fire stjerner. Illustration: Næstved Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 4 stjerner: De Hvide Svaner får 60 nye campinghytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

4 stjerner: De Hvide Svaner får 60 nye campinghytter
Opdateret 08. september 2021 kl. 15:24
Næstved - 08. september 2021 kl. 04:37

Af Kim Palm
Landets campingpladser kunne for andet år i træk melde om tæt trafik af campingvogne og telte, da danskerne byttede charterferien ud med ferie under hjemlige himmelstrøg.

På De Hvide Svaner ved Karrebæk Fjord er det også gået godt. Så godt, at Saltø Gods, der ejer den tre-stjernede campingplads i vandkanten nu går efter fire stjerner.

Godset har præsenteret planerne for kommunen, og nu er et lokalplanforslag på vej i offentlig høring. Et forslag der baner vej for opførelse af 60 nye campinghytter på pladsen samt nye service- og wellness-faciliteter, der skal gøre den kendte campingplads endnu mere attraktiv for feriefolket.

- Næstved og Karrebæksminde-området har et stort uudnyttet turist-potentiale. Derfor ønsker vi at styrke den lokale turisme ved at opgradere campingpladsen til fire-stjerner, da mange turister efterspørger komfort og naturoplevelser, fortæller ejeren af Saltø Gods, Carl-Christian von Scheel-Plessen,

Planerne indbefatter bl.a. 60 nye helårshytter, altså campinghytter der kan bruges hele året. Dem er der stor efterspørgsel på, både blandt danske og udenlandske turister. Samtidig vil helårshytterne også understøtte restaurant De Hvide Svaner, når folk kan booke sig ind i campinghytter efter festen på den gamle kro, pointerer Saltø Gods i ansøgningen til kommunen.

Den er vi med på
Og den er politikerne i Plan- og erhvervsudvalget helt med på, da planerne om opgradering af De Hvide Svaner flugter fint med kommunens turisme-strategi.

- Målet er at endnu flere turister finder vej til kommunen og derfor kan vi kan vi kun bifalde planerne, siger udvalgsformand Tina Højlund Pedersen (S).

De Hvide Svaner, der blev indviet i 1971, er løbende blevet opgraderet med swimmingpool, legeland, trampoliner, minigolf, fodboldbane og servicebygninger. Kravene til fire stjerner er bl.a., at der skal være adgang til el på minimum 80 procent af pladserne og nogle af pladserne skal have afløb for spildevand.

Der er i dag 21 campingpladser herhjemme, der er udstyret med fire-stjerner, mens 288 pladser ligesom De Hvide Svaner er udstyret med tre stjerner.

De Hvide Svaner ligger i et område, hvor udvidelsesplanerne ikke vil forstyrre naboerne. Til gengæld er der naturen at tage hensyn til, da campingpladsen ligger midt inde i et Natura 2000-område, dele af pladsen ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og der er også en fredet rundhøj og en masse andre fortidsminder, der ikke må forstyrres.

Planen er nu, at forslaget om opgradering af De Hvide Svaner sendes i seks ugers offentlig høring fra den 13. september med et borgermøde den 21. september.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk