Søndag klokken 3.05 blev politiet kaldt til en gård i Brogade i Næstved, hvor vidner tilbageholdt en mand, der havde tømt en efterladt knallert for benzin.
Benzinen havde han forsøgt at samle op i en flaske, men han blev opdaget. Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, og da betjentene visiterede ham, fandt man 3,6 gram amfetamin.
Den 34-årige blev herefter sigtet for tyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her