31. marts 2020
Genforeningensbussen kan rumme omkring 55 elever. Den er indrettet til undervisning og kan derfor ikke bruges som reel transportbus.
gallery icon

Se billedserie

Genforeningensbussen kan rumme omkring 55 elever. Den er indrettet til undervisning og kan derfor ikke bruges som reel transportbus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årige Jonas: Vi skal lære af historien for ikke at begå den samme fejl to gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årige Jonas: Vi skal lære af historien for ikke at begå den samme fejl to gange
Næstved - 18. januar 2020 kl. 15:26
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet... Det er måske ikke det emne, der står øverst på en 16-årigs liste over interessante emner. Men hvis nu tingene bliver serveret på en anden måde, end de plejer, så kan det være, at interessen og nysgerrigheden får et nøk op.

Det var Museum Sønderjyllands tese, da de skulle finde ud af, hvordan de ville udbrede kendskabet til historien bag 100-året for Danmarks genforening med Nordslesvig - det, vi i dag kender som Sønderjylland.

Derfor tog de historien, pakkede den forsvarligt ned, og kørte afsted med den i en bus. En bus, der fredag morgen trillede ind på parkeringspladsen på Hårslev Efterskole ved Sandved.

- Det er vores pligt at udbrede kendskabet til den danske og især den sønderjyske historie. Derfor udviklede vi konceptet med genforeningsbussen, forklarer museumsformidler på Museum Sønderjylland Lars Petersen.

Sammen med to kolleger skal han bruge det meste af det næste halve år på at inspirere unge mennesker til at forholde sig til en dansk, historisk begivenhed, som stadig er relevant i dag 100 år efter, at den fandt sted.

To af dem, hvis interesse skal vækkes til live i bussen, er efterskoleeleverne Nanna Kielsen og Jonas Keller på 16 år. Inden forløbet om genforeningen havde de ikke den store viden om, hvad der egentlig skete i Sønderjylland for 100 år siden.

- Jeg havde da hørt noget med 1864 og Tyskland, men slet ikke noget dybdegående, siger Jonas Keller.

Allerede efter bussen havde været parkeret på skolen i et par timer, var deres viden blev meget større.

- Nu ved jeg, at der blev stemt om genforeningen, at der var zoner, og at folk flygtede, siger Jonas Keller.

Især historierne om folk, der er flygtet, gør indtryk på eleverne.

- Der var en mand, som fortalte, at han var flygtet, da han var syv år gammel. Han havde ansvaret for sine fem yngre søskende og skulle hver dag tænke på, hvordan de fik mad og et sted at sove. Det gjorde et stort indtryk, siger Nanna Kielsen.

Og beretningen om flugten kommer tæt på eleverne. En af deres efterskolekammerater er nemlig selv flygtet fra krig, er kommet til Danmark, og er nu blevet en del af fællesskabet på Hårslev Efterskole.

Museum Sønderjyllands genforeningsbus er blevet booket ud til 80 forskellige skoler. Ud over at være et anderledes læringsrum indeholder aktiviteterne, der følger med bussen, også andre elementer, end den klassiske klasseundervisning.

Eleverne får blandt andet stillet opgaver, hvor de skal svare på spørgsmål, lave stop-motion-film, kigge på billeder, arbejde på interaktive kort på en iPad og følge med ved et oplæg.

- Jeg bliver mødt af stor nysgerrighed og et vildt engagement. De unge mennesker er meget friske på at lære om Danmarks historie, og de er vilde med bussen, siger Lars Petersen.

Det kan Nanna Kielsen og Jonas Keller bekræfte. Det skærper deres opmærksomhed at få historien fortalt i et nyt og anderledes rum.

- Man lever sig ligesom mere ind i historien, fordi hele bussen er indrettet med fokus på genforeningen, og det inspirerer, siger Nanna Kielsen.

Fra 1920 til i dag
Ud over at blive klogere på en konkret historisk begivenhed som genforeningen, så oplever Lars Petersen også, at bussens besøg er med til at sætte nogle større tanker i gang hos eleverne.

- Der er nogen elementer i alle krise- eller konflikttider, som går igen, ligegyldigt om tingene skete i 1920 eller sker i dag. Se bare på kampen om Cataloniens løsrivelse eller verdens flygtningestrømme. Det er begivenheder, der finder sted, imens de unge mennesker lever og derfor ofte også noget, som de kan forholde sig til, siger han.

Og vigtigheden af historien er ikke gået Nanna Kielsen og Jonas Kellers næser forbi.

- Historie er måske ikke altid mega spændende, men den er altid vigtigt, for vi skal lære af historien, for ikke at begå den samme fejl to gange, siger Jonas Keller.

Nanna Kielsen er enig med ham.
- Vi skal huske på, hvad folk før os har kæmpet for. Historien kunne jo have set helt anderledes ud, og så havde hele Danmark måske været tysk, siger Nanna Kielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk