24. marts 2019
Formand for Plan- og Erhvervsudvalget Daniel Lillerøi (S) opfordrer alle, der er utilfredse med udformningen af anlægget til at skrive høringssvar til blivhoert@naestved.dk. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Formand for Plan- og Erhvervsudvalget Daniel Lillerøi (S) opfordrer alle, der er utilfredse med udformningen af anlægget til at skrive høringssvar til blivhoert@naestved.dk. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15.000 husstande kan få grøn strøm fra solcelleanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15.000 husstande kan få grøn strøm fra solcelleanlæg
Næstved - 21. februar 2019 kl. 13:01
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Energiselskabet Better Energy vil høste grøn strøm i terrænnet mellem landsbyerne Snesere og Blangslev. Kommunen har selv udpeget området ved Sneserevej, hvor der i forvejen står en stor transformerstation og i luften hænger massevis af højspændingsledninger.

arrow Læs også: Solcelleanlæg møder massiv modstand fra naboer

- Håbet er, at anlægget står færdigt og klar til brug allerede i år, fortalte landinspektør i Better Energy, Esben Billeskov på et borgermøde om solcelleanlægget i Fladsåhallen onsdag aften.

Han fortalte endvidere, at anlægget kan levere 60 megawatt. Det svarer til årsforbruget af strøm hos cirka 15.000 husstand. Lokalplanen, der er i offentlig høring, laver rammer og restriktioner for hvordan solcelleanlægget skal se ud og hvordan det skal afskærmes. Der skal således være mindst 100 meter til nærmeste beboelse og solcelleanlægget skal omkranses af et beplantningsbælte i op til fire meters højde. Der går dog op til fem år førend beplantningen vokser op i den ønskede højde.

Det meste af det tyndt befolkede område er regulært landbrugsland. Der er dog en mindre del af området som i den seneste kommuneplan er udpeget som et potentielt naturbeskyttelsesområde. Men her vurderer kommunen, at området har lav naturværdi og ikke indeholder særlige naturinteresser, der skal beskyttes. Høringsperioden løber frem til 15. april. Vil man gøre indsigelse, skal man skrive til blivhoert@naestved.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk