26. oktober 2020
Bo Håkansson fik 16 stemmer. Foto: Anna C. Møhl
Bo Håkansson fik 16 stemmer. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffet kandidat: »Med valgplakater var jeg kommet ind«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffet kandidat: »Med valgplakater var jeg kommet ind«
Næstved KV17 - 22. november 2017 kl. 00:26
Af Esben Thoby

Oven på resultatet af kommunalvalget i Næstved er der stor skuffelse hos Bo Håkansson, der havde satset på en plads i byrådet. Kandidaten gik til valg på blandt andet at få bilerne ud af indre Næstved, men det blev kun til 16 stemmer.

arrow Læs også: Portræt: Murer med kant debutterer i byrådet

- Det er min egen skyld. Jeg har ikke selv været aktiv nok. Jeg har bare lullet rundt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har ført valgkamp. Hvis jeg havde haft valgplakater, var jeg kommet ind, konstaterer Bo Håkansson, der, trods det ringe resultat ved kommunalvalget, ikke opgiver politik.

Skuffelsen var ikke lige så stor hos de andre smålister, der heller ikke kom ind.

- Det er ærgerligt, men jeg håber, at mine stemmer kan gavne mit valgforbund. Jeg synes stadig, jeg har en god sag, så jeg er glad for, at jeg stillede op, lyder det fra Martin Christensen fra Børnenes Parti, der fik 221 stemmer.

Jens Peter Ulf Jensen, spidskandidat for NæstvedPartiet, som fik 190 stemmer:

- Vi er ikke så skuffede. Man kan altid håbe på at komme ind, men det var nok ikke realistisk. Vi er egentlig tilfredse med forløbet, for alle vores mærkesager har været på dagsordenen.

Samme tilfredshed findes hos Kristendemokraterne over deres 72 stemmer:

- Jeg synes, det er fint, at vi ligger på niveau med sidste valg, siger 69-årige Egon Jakobsen, der ikke forventer, at han stiller op igen til næste valg.

Det gør Peder Timm heller ikke med sin liste, Bedre Skoler - Bedre Fremtid, der fik 68 stemmer.

- Jeg forventede ikke at komme ind. Jeg gjorde det bare for at drille, og så har jeg været med til at skabe debat, siger han.

Endelig fik Morten Nalepa 60 stemmer.

- Ved at jeg har været stillet op på min egen liste, har jeg fået mulighed for komme frem med mine budskaber og holdninger, og jeg vidste godt, at det ville blive svært, lød hans reaktion.

arrow Massiv billedserie: Valgaftenen i Næstved
22. november 2017 kl. 22:09 Opdateret: kl. 22:09
arrow Top 10: Stemmeslugerne i Næstved
22. november 2017 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:00
arrow Her er Næstveds byråd
22. november 2017 kl. 13:43 Opdateret: kl. 14:03
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk