16. oktober 2018
Maria Lindners har valgt at sælge sin café. Stedet er hyggeligt indrettet og har plads til 50 gæster. - Det er en god mulighed for at starte op, siger hun.
Maria Lindners har valgt at sælge sin café. Stedet er hyggeligt indrettet og har plads til 50 gæster. - Det er en god mulighed for at starte op, siger hun.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unik mulighed for at overtage café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unik mulighed for at overtage café
Opdateret 14. juni 2018 kl. 10:07
Ugeavisen Næstved - 13. juni 2018 kl. 09:09
Af Morten Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ambitionerne var store og idéerne var mange. Det var drømmen, der blev til virkelighed, da Maria Lindners åbnede café i Herlufmagle tilbage i marts.

Men siden er hun blevet skilt, og selvom drømmen stadig lever, så er caféen blevet for stor en mundfuld.

- Jeg har jo ikke prøvet det her før, og det kræver 110 procent, og det overskud har jeg ikke i øjeblikket, siger Maria Lindners.

Caféen i Herlufmagle står fuldstændigt nyrenoveret og med et helt nyt køkken.

- Der er rigtig mange muligheder. Under andre omstændigheder ville jeg gerne være forsat, for der er en virkelig god opbakning til stedet. Jeg har gode faste kunder og selskaber som gerne vil holde deres fest her under mere uformelle rammer, siger Maria Lindners, der allerede nu har forespørgsler på arrangementer til næste år.

Maria Lindners har fået masser af positive tilbagemeldinger på stedet. Derfor håber hun at kunne finde en der vil overtage stedet og køre det videre.

- Jeg har sat det hele til salg for 250.000 kr. Det er en god mulighed, hvis man vil starte en café, for alt bliver serveret her. Caféen er indrettet og klar, siger hun.

Maria Lindners har også haft livsstilsprodukter i caféen. Dem sælger hun i weekenden i forbindelse med Sommerfest 4160 i Herlufmagle.

- Der kommer til at ske masser af ting oppe på det grønne område ved Herlufmaglehallen. Jeg har købt en stand, hvor det varelager jeg har tilbage i butikken bliver solgt.

Hvis man skulle have interesse i at se caféen i Herlufmagle og eventuelt overtage stedet, kan man kontakte Maria Lindners gennem facebooksiden Lindners Cafe & Livsstilsbutik.

Lindners Cafe & Livsstilsbutik lukker ved udgangen af måneden.

Læs mere i Næstved-Bladet i næste uge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk