21. september 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stegt flæsk med fjordudsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stegt flæsk med fjordudsigt
Ugeavisen Næstved - 17. maj 2018 kl. 15:48
Af Dorte Rye Silbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skipper Kim Sylvestersen og Finn Clausen fra Gulerodshuset laster Friheden med de populære mandagsture med Stegt Flæsk ad libitum.

Sidste år blev der hurtigt udsolgt på samtlige mandage, da Kim Sylvester og Finn Clausen åbnede Friheden med servering af Stegt Flæsk.

I år er det fjerde gang den populære begivenhed flyder ovenpå. Arrangørerne venter igen stor interesse.

- Vi har ramt en god kombination med fred og ro, god udsigt, hygge samt god mad til en overkommelig pris, siger Finn Clausen fra Gulerodshuset.

Godt 800 mennesker deltog sidste år i eventen og der blev serveret næsten et halvt ton flæsk.

- På Gulerodshuset bliver der solgt hele syv tons flæsk om året. Den ret vil ingen ende tage, tilføjer Finn Clausen om Danmarks Nationalret.

Når Friheden stævner ud om mandagen, står Finn Clausen på agterdækket og tilbereder maden, mens Kim Sylvestersen sejler skibet. To personer sørger for den varme mad bliver serveret.

Ideen blev søsat, da Skipper havde brug for en leverandør af mad. Så alt mad og drikkevarer er fra Gulerodshuset. Men det er stadig tilladt selv at medbringe madvarer de øvrige dage, dog ikke de våde varer.

En tur varer to en halv time og på grund af den store efterspørgsel har makkerparret i år lagt fire ekstra mandage på.

Derfor indledes den nye sæson allerede 28. maj til og med 3. september. Nogle dage er allerede udsolgt, så det er en god idé at bestille plads ombord.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk