16. juli 2018
Haveselskabets Næstved Kreds fejrer 75 års jubilæum på Rønnebæksholm 13. april.
Haveselskabets Næstved Kreds fejrer 75 års jubilæum på Rønnebæksholm 13. april.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havekreds i 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havekreds i 75 år
Ugeavisen Næstved - 12. april 2018 kl. 14:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haveselskabet Næstved kreds har 75 års jubilæum, og det markeres for alle medlemmer af Haveselskabet med en hyggelig aften i Herskabsstalden på Rønnebæksholm 13. april kl. 16-19 med mad og underholdning. Blandt andet et foredrag med landskabsarkitekt Jane Schul.

Det er næsten 200 år siden at Det Kgl. Danske Haveselskabet startede som en "Forening til udførsel af havesager". Det kgl. Danske Haveselskab er det næstældste i verden, kun det engelske er ældre.

Med årene er kredse lagt sammen, og i 1943 blev strukturen, som den kendes i dag. Dog er det ikke Østifternes Haveselskab, men et samlet Haveselskab og afdelingen hedder nu Sydøstsjælland, og består af fire kredse, hvoraf Næstved kreds er den ene.

Haveselskabet har parallelt med samfundet ændret sig meget gennem sine næsten 200 år. I nogles øjne er Haveselskabet måske den lidt støvede forening med de fine haver, og jo, mange af vores medlemmer har nogle meget smukke og dejlige haver, men der er nu også mange, der stadig arbejder på at nå dertil - og alle bruger de medlemsskabet på at lære mere om havedyrkning.

I de åbne haver hentes masser af inspiration og gode ideer, som kan bruge i vore egne haver, og samtidig opnås en god oplevelse og muligheden for at dele haveglæden med andre.

Tider, mode og interesser skifter over årene, og foredrag, arrangementer og åbne haver har fokuseret på så forskellige emner som naturvandringer, stenbedshaver, staudebede, belægninger, vand i haven, køkkenhaver, roser, beskæring af frugttræer, blomsterbinding, insekter i haven og meget, meget mere.

Fællesnævneren for Haveselskabets arrangementer er muligheden for at dele glæden ved arbejdet med haven med alle de mange haveejere, der har den samme glæde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk