17. juli 2018
Svovlstikkernes pølsemester, næstformand Per Stecher (tv), holdt gang i grillen i den velbesøgte bod, der indbragte knap 9.000 kroner til årets julepakker. Foto: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Svovlstikkernes pølsemester, næstformand Per Stecher (tv), holdt gang i grillen i den velbesøgte bod, der indbragte knap 9.000 kroner til årets julepakker. Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havefest for fuld musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havefest for fuld musik
Ugeavisen Næstved - 14. maj 2018 kl. 14:43
Af Jan Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ansigtsmaling, dans med Ulla Abdullah og cocobongo-drengene, en tur på hesteryg og tæt på motorhestekræfter, parkour-show og ikke mindst nærmest gigantiske XL-pølser på grillen.

Hvis man har problemer med at ramme det gode vejr til årets havefest, så kan man eventuelt lægge vejen forbi Medings majfestival. Vejret er med have- og byggefolket denne søndag - igen. Det slår aldrig fejl, og det samme gælder forplejningen. Vand, øl og kæmpe XL-pølser til enhedspriser på 10 kroner, og det serveres i baren af et frisk hold fra Svovlstikkerne, og sådan kan det faste personale tage sig af kunderne.

For der er naturligvis åben. Klokken 7 var de første kunder klar til at løbe efter køtilbud, og nu kan forretningsfører Jack Hyldtoft nyde solen og synet af de mange mennesker, der samles foran Ulla Abdullah og Cocobongobandet.

- Det er helt perfekt. Vi er virkelig tilfredse. Det er dejligt, at vejret er med os og kunderne har lyst til at komme, når der er gjort et stort stykke arbejde. Vi får lejlighed til at vise, at vi også er gode til andet end byggematerialer, siger Jack Hyldtoft. Han synes, det er en fornøjelse at holde en havefest, og han hygger sig over at se børn med ansigter malet som sommerfugle.

Hoppeborg, DTC-racerbil og motorcykler. Den snerrende lyd får drengene til at samles, og Meding XL Bygs egen parkour-udøver, Simon Regin Svendsen, har samlet et hold omkring et stativ og en gammel bil. Her bliver der vist spring og stunt, der er en 007-film værdig.

Direktør Henrik Meding nyder også solen, og hele holdet bag arrangementet er allerede begyndt at se frem mod næste år. Her har firmaet ved havnen 100 års jubilæum, og her bliver forårsfesten en del af noget endnu større. Så meget kan man love lige nu, hvor solen skinner og pengene ruller ud til Svovlstikkerne. De fik i alt 8.800 kroner for salg af pølser og drikkevarer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk