17. juli 2018
Astrid Sztuk Veie har både skrevet artikler, taget billeder og selv været ude til arrangementer som journalist. Foto: Jan Jensen
Astrid Sztuk Veie har både skrevet artikler, taget billeder og selv været ude til arrangementer som journalist. Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bidt af at rejse og skrive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bidt af at rejse og skrive
Ugeavisen Næstved - 22. juni 2018 kl. 16:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Astrid Sztuk Veie og Jan Jensen

Næstved-Bladet har haft besøg af Astrid Sztuk Veie. Hun vil ud i verden og skrive.

- Min drøm er, at gøre en forskel, og det er gået op for mig gennem de seneste år, at det at rejse ud og skrive og formidle om den verden vi lever i, er den måde jeg gerne vil gøre det på.

14-årige Astrid Sztuk er i praktik på Næstved-Bladet. Hun er bidt af tanken om at skulle ud og formidle på verdens brændpunkter.

Til dagligt går hun på Kobberbakkeskolen afd. Sjølund, men når Astrid Sztuk ikke er i skole, er det svømmehallen der lokker.

- Her svømmer jeg to gange om ugen på Ungdomsholdet. Det er et hold med stor vægt på svømning, men holdet lægger også stor vægt på det sociale. Svømningen er et sted, hvor jeg kan have et frirum. Holdet har også givet mig en masse nye venskaber.

Astrid Sztuk har altid elsket at skrive, og i begyndelsen af skoletiden mindes hun at de gange, hvor de skulle skrive f.eks boganmeldelser eller små stile var noget af det hun bedst kunne lide, fordi hun derved kunne få lov til at skrive, og udtrykke sine meninger.

- Det at skrive har altid intereseret mig, for jeg elsker at udtrykke mine meninger, skrive en god historie eller finde noget fakta som jeg kan formidle videre på min måde, lyder det fra Astrid.

Koncerter og musik er noget hun elsker at bruge både tid, og penge på. Popmusikken er det der fylder mest på playlisterne. Men rock, dansktop, rythm and blues eller endda rapmusik kan også finde vej gennem højtalerne derhjemme.

- Jeg er vokset op med en familie, der har været glad for meget forskellig musik. Siden jeg var helt lille, har jeg gået til koncerter i alverdens forskellige genrer. Det begyndte med Ulla Abdullas Cocobongoband i børnehaven, men efterhånden som tiden er gået er det blevet til meget andet, siger Astrid Sztuk.

En lærerig uge
- Jeg synes, det har været vildt spændende at få et indblik i, hvordan man arbejder som journalist. Ugen har givet mig endnu mere blod på tanden for at forfølge min drøm, siger Astrid Sztuk.

- Jeg har lært rigtig meget, som jeg helt klart vil tage med mig videre. For eksempel har jeg lært, hvordan man sætter en avis op, hvordan man skriver en god artikel og jeg fået en masse råd i forhold til billeder. Alle på avisen har været vildt søde, taget godt imod mig og hjulpet mig godt med det hele, slutter praktikanten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk