23. januar 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil du ændre dit liv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil du ændre dit liv?
Midtsjællands Folkeblad - 11. december 2017 kl. 14:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karoline Lindberg er overbevist om at de fleste har en stemme inden i, der siger: "Luk munden og let røven"

Tølløse: - Vi har bare ikke forstået hvor genial vores krop er, til at forsvare, bevare og vedligeholde dens overvægt, forklarer Karoline Lindberg.

De der formår at tabe sig og holde vægten, er dem, der lever et liv der minder om det liv, kroppen er bygget til. Det er at være lette, smidige og hurtige, så bjørnen ikke kunne fange og spise mennesket.

Mennesket er ikke bygget til at bo i et civiliseret samfund med så let adgang til kalorieholdig mad - primært sukker og fedt, og hvor der er så lidt brug for manuelt og fysisk arbejde. Transport er automatiseret og der er maskiner, der klarer det hårde arbejde, hvor kroppen tidligere knoklede. På en måde, har man slet ikke brug for kroppen mere.

I gamle dage havde mennesker langt mindre mad til rådighed, og maden var samtidig af en renere form med grøntsager, salater og andre naturprodukter. I dag skal det være let for den travle familie, så der er kæmpe produktion af industrielt forarbejdet mad som indeholder alt det kroppen ikke har godt af.

Kur igen og igen
Rigtig mange hopper på en ugebladskur. Men de er skabt af folk der vil tjene hurtige penge. Ingen kan holde en sådan kur i 10 år. Man kan måske forholdsvis let tabe 10-20 kilo på kort tid, MEN når man vender tilbage til de gamle vaner, så ryger det hele og lidt til på igen. Så følger nederlagsfølelsen og man opgiver - for en stund, indtil næste ugebladskur lover evigt vægttab.

- Det jeg præsenterer mine kursister for, er den rene mad, som vi selv skal tilberede, og som er bygget til vores kroppe. Det man kan gå ud og plukke, hive op af jorden og et bytte der kan nedlægges.

- Nu er det ikke sådan at jeg forventer, at man selv skal have sin egen urtehave, eller ligge klar på marken med et gevær og skyde sin egen mad, men der er ingen færdigproduceret mad, dårlige fedtstoffer eller sukkerholdig mad i kuren, fortsætter Karoline.

Hav det godt med din mad
Egentlig er det ikke en kur, men en læren i at spise rigtig mad og dermed få den krop man er bygget til. Alle skal ikke veje 70 kilo, for generne bestemmer også om nogle skal have lidt mere i fedtdepoterne end andre.

- Jeg har oplevet så mange der kan mærke hvad det gør ved kroppen, når de spiser naturlig mad. Jeg selv mærkede det i høj grad. Der var en kæmpe forskel i mit humør, min krop havde energi til mere fysisk udfol-delse, jeg sov bedre, min hud blev renere og jeg følte mig i harmoni med min krop, fortæller Karoline.

Man skal give sig selv TID til at forstå hvordan krop og psyke hænger sammen. At spise på følelser kender mange til. Man søger det hurtige fix når noget er svært, træthed, stress, tristhed, hygge osv. Men blodsukkeret har slet ikke godt af de store udsving, de hurtige kulhydrater giver.

Ud med livsstilssygdommene
- Vi udvikler så mange livsstilssygdomme som diabetes 2, hjertekar syg-domme, fedtlever og psykiske sygdomme som koster samfundet milliarder af kroner, fortæller Karoline.

- Vores livskvalitet daler, på bekostning af det liv der er skabt, og som kræver så meget af os. Vi er nødt til at vælge for os selv.

- Når vi gerne vil tabe os skal vi stille os selv nogle spørgsmål. Hvorfor vil jeg tabe mig? Er det fordi samfundet siger det, er det måden de andre kigger på mig, er det fordi jeg føler mig anderledes og ikke god nok, har jeg smerter? forklarer Karoline.

For din egen skyld!
- Vælg det sunde liv for DIN egen skyld. Det er så vigtigt din hjerne og dit hjerte følges ad her for ellers er der stor risiko for, at du falder i og oplever endnu et nederlag. - Vi ved alle sammen hvor usundt vi lever, men at smide sutten (sukkeret) væk, kan skabe stor sårbarhed i os, og det er vigtigt, at give det der dukker op plads og give det en stemme. Først dér kan du give helt slip på det, der får dig til at spise de usunde kalorier, fortsætter Karoline.

Karoline har selv tabt 40 kilo, ved at følge "kuren" som ikke er en kur men en livsstilsomlægning. Det tager tid at forholde sig til sig selv, og de "spøgelser" man har med sig. Det tager tid at vænne sig til ny mad. Det tager tid at lave nye vaner og overbevisninger. Så hav tålmodighed og giv ikke op!

Karoline har døjet med overvægt et helt liv og spiste op til 5000 kalorier dagligt. I 2013 deltog hun i programmet Lev Livet, hvor hun fik hjælp af Birgitte Nymann. Hun har taget en kostvejlederuddannelse og har det sidste 1½ år haft masser af overvægtige på slankehold.

Se annonce andetsteds i avisen for yderligere information om Karolines næste slankehold, der starter i januar.

n

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk