23. februar 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sten i støvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sten i støvet
Midtsjællands Folkeblad - 05. februar 2018 kl. 19:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Store svar kan komme fra de mindste ting. Således kan sten på vejen fortælle os om det uendelige univers

Ugerløse: Brorfelde Observatorium intensiverer indsatsen indenfor geologi med ansættelsen af en geologisk naturvejleder.

Observatoriet kan, med støtte fra Friluftsrådet, se frem til endnu flere naturvidenskabelige kræfter, når Marie Holst Riis starter som geologisk naturvejleder i dag den 29. januar. Leder ved Brorfelde Observatorium, Julie K. L. Bouchet, glæder sig over at kunne styrke den faglige indsats i både skole- og andre oplevelsestilbud.

- Med støtten til Maries ansættelse kan vi nu, med stor glæde og til gavn for vores gæster, blive endnu klogere på himlen ved at kigge ned på jorden. Vi kan grave endnu dybere i det unikke istidslandskab her ved Observatoriet og udfolde det potentiale, jorden har. Det er vi meget taknemmelige for,"siger hun.

Et geologisk samarbejde
Den 3-årige ansættelse indebærer blandt andet, at Marie Holst Riis gennemfører friluftsvejlederuddannelsen. Derudover skal den geologiske naturvejleder stå i spidsen for en række naturvidenskabelige samarbejder med blandt andre Naturpark Åmosen og Geopark Odsherred.

- Der er et stort potentiale i at formidle områdets geologi og de spændende historier om, hvordan landskabet er blevet formet i istiden. Vi håber, at en geologisk naturvejleder kan være med til at skabe bred interesse for historien om den danske natur og være omdrejningspunkt for mange gode naturoplevelser omkring Brorfelde Observatorium, siger Jakob Simonsen, afdelingsleder i Friluftsrådet.

Jord under neglene
Marie Holst Riis har en bachelor i geologi og en overbygning i klimaforandringer og er klar til at formidle til alle Observatoriets gæster. Ifølge Marie, skal alle sanser i brug, når vi observerer uanset om blikket rettes op mod det uendelige eller ned i de dybe jordlag.

- Brorfeldes geologi er helt unik, og jeg har fornemmelsen af at stå på et skatkammer fyldt med gode historier og ny viden. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i istidslandskabet både sammen med skolebørn og weekendgæster, udtaler Marie Holst Riis

Mød Marie i vinterferien, hvor Observatoriet sætter fokus på observation. n

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk