12. december 2017
Formand Connie Jahn og næstformand Sine Agerholm
Formand Connie Jahn og næstformand Sine Agerholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stafet For Livet 2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stafet For Livet 2017
Opdateret 05. oktober 2017 kl. 13:39
Midtsjællands Folkeblad - 05. oktober 2017 kl. 08:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stafet For Livet 2017, som blev afholdt i Tølløse i juni måned, blev igen i år en succes, og planlægningsgruppen er ved at gøre sig klar til at kigge frem mod næste års stafet

Tølløse: Ikke mindre en 540 deltagere fandt vej til Stafet For Livet Tølløse, som blev afholdt i juni måned i parken bag Tølløse Privat- og Efterskole. Endnu en gang var det et fantastisk døgn, hvor deltagerne gik, løb og luntede 12.740 runder på banen, der omkransede holdtelte, madtelt og scene, hvorfra der løb musik hele dagen. Det svarer til, at der i alt blev tilbagelagt 7.007 km i løbet af 24 timer. Nu hvor regnskabet er gjort endeligt op, så er der i alt bidraget med et beløb på 148.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse, hvilket er et rigtigt flot resultat.

De frivillige, som var med til at planlægge Stafet For Livet i Tølløse har netop holdt evalueringsmødet, som markerer afslutningen på stafetsæsonen 2017 og den spæde start på stafetsæsonen 2018. Stafet For Livet 2018 vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra 2017 og i den evaluering, som planlægningsgruppen har modtaget fra både deltagere og frivillige. Årets evalueringer var lige så positive - eller mere positive - end dem fra debut'en sidste år, og det var de frivillige ovenud tilfredse med.

Nu begynder frivilliggruppen bag stafetten så småt at kigge frem mod 2018, og der er der brug for flere frivillige til at være med selve planlægningen. Der er p.t. omkring 20 personer i gruppen, og man vil gerne op omkring 30 personer, så der er flere til at deles om opgaverne.

Gør en forskel
- Det er meget givende at deltage i planlægningen af stafetten, både fordi vi er med til at gøre en forskel for vores Fightere (tidligere eller nuværende kræftramte), som føler en stor opbakning under stafetten, vi er med til at lave et stort arrangement, som henvender sig til mange personer i vores lokalområde, og ikke mindst er vi med til at foranledige indsamling af penge til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning og patientstøtte, siger formand Connie Jahn.

- Vi er en lille gruppe personer med meget forskellig baggrund og forskellig tilgang til det at være frivillig i forbindelse med et arrangement som Stafet For Livet. Vi mødes i små grupper, som hver har sit specifikke arbejdsområde, og arbejdet koordineres i en styregruppe, som mødes ca. en gang om måneden det sidste halve år op til stafetten. Enkelte af disse møder er fællesmøder for alle, som er med i planlægnings-grupperne. Dette giver arbejdet med arrangementet et meget socialt islæt, hvor vi får et nyt netværk og der dannes nye venskaber. Udover selve møderne ses vi også til forskellige sociale arrangementer, hvor vi hygger os og taler om alt muligt andet end stafetten.

Trods den tidligere udmelding om at stoppe efter stafetten i 2017, har Connie Jahn valgt at fortsætte som formand. Samtidig har Sine Agerholm meldt sig til posten som næstformand, så formandsgruppen for den kommende stafet er på plads.

Formandsgruppen på plads
- Der er mange gode grunde til at fortsætte, forklarer Connie Jahn. - Stafet For Livet er et helt specielt arrangement at være med til at planlægge. Når jeg ser Fighternes glade ansigter, fordi de får et sted, hvor de kan møde ligesindede, når jeg møder alle de glade ansigter fra deltagerne, når jeg møder velvilligheden fra alle de lokale sponsorer, som støtter om med stort og småt til arrangementet, så kan jeg næsten ikke forestille mig et bedre arrangement, at være med til at organisere. Samtidig har det også haft stor betydning, at Sine Agerholm har meldt sig under fanerne, klar til at påtage sig rollen som næstformand. Dette betyder, at jeg har en at sparre direkte med om stort og småt, og det bliver helt sikkert en styrke for stafetten. Også i planlægningsfasen er vi stærkere sammen.

Ikke i tvivl
Sine Agerholm var ikke i tvivl om, hvorfor hun har meldt sig som næstformand: - Jeg har deltaget i Stafet for Livet i Tølløse begge år - både som fighter og med mit eget hold. Og det var nogle fantastiske dage præget af fællesskab, engagement og livslyst. Så jeg vil gerne gøre mit til, at arrangementet kan fortsætte og udvikle sig i de kommende år. Connie er en fantastisk formand og et dejligt menneske, og det betyder alt, når så stor en begivenhed skal stables på benene. Derfor tilbød jeg min assistance, da Connie rakte ud efter tættere opbakning og støtte i en formandsgruppe.

Både Connie og Sine glæder sig til at gå rigtigt i gang med arbejdet med stafetten anno 2018 sammen med alle de andre frivillige, men de lægger heller ikke skjul på, at der gerne skal flere frivillige ombord i planlægningsgrupperne. Derfor håber de begge, at mange vil lægge vejen forbi informationsmøde den 12. oktober kl. 19.00 på Tølløse Privat- og Efterskole - alle er velkomne.n

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk