16. juli 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spændende lærdom om hunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spændende lærdom om hunde
Midtsjællands Folkeblad - 10. juli 2018 kl. 09:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere interessante og lærerige workshops er på vej hos Turhunden i Osted

Af Pernille Jensen
Osted: Onsdag aften var stolene fyldt af nysgerrige hundeejere i lokalet hos Turhunden i Osted. Aftenens tema for workshop var "Frivillig håndtering" - kort fortalt handler det om, at man som hundeejer indgår en "aftale" med sin hund om, at den kan sige start og stop til den form for håndtering der foregår, eksempelvis børstning, klipning af kløer, tandbørstning, temperatur-tagning for bare at nævne nogle.

Mange hunde affinder sig med håndteringen, også selvom de måske tydeligt viser, at de ikke bryder sig om det.

Hvis man som hundeejer vælger en anden mere positiv tilgang, og arbejder på "dialogen" med hunden, kan man måske dæmpe stress hos både hund og hundeejer i de situationer, der normalt kan være svære at håndtere.

Til og fra - target
Der var ved denne aften inviteret fire hunde med ejere, der skulle arbejde aktivt med indlæring af metoden. Flere kendte allerede til dele af arbejdet, og kunne derfor hurtigt arbejde videre - normalt er det en længere proces, at få hundene til at forstå og handle på metoden.

Target er ikke nyt i dyreverdenen, man har eksempelvis i Zoologiske haver benyttet metoden i mange år, fordi man reelt set ikke, har andre brugbare metoder omkring de store dyr, og fordi man ikke kan bedøve, hver gang elefanten skal have pedicure. Samarbejdet er vejen frem, både med store og små dyr. Det fremmer kontakten, og mindsker angst og stress.

Target er enten et fysisk punkt, dyret skal røre og derefter modtage belønning ved, eller en ting, dyret skal kigge på for derefter at blive belønnet. Det er de mest almindelig targets, der findes flere men de er for den mere øvede træner/hundeejer.

Kloge hunde
Ved aftenens arrangement var både små og store hunde repræsenteret. Deltagerne var rimeligt imponerede over, at hundene trods deres unge alder (tre af hundene var omkring 1 år gamle - den sidste var 9 år gammel), formåede at holde fokus og arbejde koncentreret med øvelserne.

Hundene skulle lære at lave et hage-target, hunden skal lægge sin hage i hånden på ejeren i en tid, og belønnes derefter. Tiden øges gradvist, sådan at man på sigt, kan gøre forskellige ting ved hunden, imens den er i target.

For at få begge hænder fri til "arbejdet", eksempelvis klipning af kløer, temperatur-tagning mv., arbejder man videre, sådan at hunden lærer at lave target fra eksempelvis hånd til klud i hånd, til klud på pude/stol - for så til sidst selv at gå hen og lægge hagen på kluden, og vælge håndteringen til.

Timing er alt!
Hvis man ved en lille smule om hundetræning, så ved man, at timing er alt!

Både i forhold til hvornår man skal rose og belønne, men i sammenhængen med target, i særdeleshed hvornår hunden viser, at den er ønsker at deltage, eller IKKE deltage - alfa omega er det, at i det øjeblik, at hunden viser, at den IKKE ønsker at fortsætte, så stopper man!

Ellers ødelægges den hårfine balance og "dialogen" går i knude mellem hundeejer og hund. I "Frivillig håndtering" handler det først og fremmest om gensidig tillid, og om at man overholder den indgåede aftale.

Hvis man arbejder på den måde med sin hund, kan man opnå, at utroligt mange situationer, der ellers kan udløse stress og frygt, pludselig kan opleves som værende fredelige og måske endda hyggelige.

Alt er et valg, man kan vælge tvang fra, og nå ufatteligt langt med ros og positiv påvirkning.

Ann Kristin der stod for aftenens oplæg, var utroligt indlevende og meget inspirerende, og blandingen af teori og praksis/workshop fungerede rigtig godt.

Flere på vej
Pernille Kristensen der ejer Turhunden i Osted, har allerede gang i flere lignende arrangementer. Allerede i næste uge er kurset "Empowermenttræning - vejen til adfærdsmæssig trivsel" på programmet. Denne aften handler det om hundens selvtillid og selvfølgelig andre spændende ting.

Pernille lover, at der vil følge mange flere spændende kurser, og glæder sig over den store interesse.

Kig endelig forbi butikken, hvis du ikke har været der endnu. Pernille står klar med råd og vejledning. Man kan finde meget mere om Turhundens arrangementer på Turhundes side på Facebook.

n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk