19. august 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejergaardsskolens musikelever kan selv!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejergaardsskolens musikelever kan selv!
Opdateret 08. maj 2018 kl. 15:24
Midtsjællands Folkeblad - 08. maj 2018 kl. 15:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter to udsolgte koncerter på Sejergaardsskolen med professionelle kunsterne i form af Hugo Helmig og Copenhagen Phil, var det tid for skolens egne elever til at vise, hvad de selv kan præstere med musikken

Tølløse: De mange dygtige elever stod ikke tilbage for de mere scenevante kunstnere, da Sejergaardsskolens musikskoleelever optrådte i mandags.

Det var den 33. forårskoncert på Sejergaardsskolen, hvor den første af slagsens foregik i skolens gymnastiksal i 1986, hvor der blot var omkring 25 elever i koret og 75 tilskuere. Her i 2018 ser det noget anderledes ud:

500 begejstrede tilskuere havde fundet vej til den smukt klargjorte koncertsal, hvor i alt knap 200 musikelever havde forberedt sig grundigt til den 5 kvarter lange koncert.

Musikskolens dansehold
Koncerten startede med en utrolig flot optræden fra Musikskolens dansehold under ledelse af Mai-Britt Larsen. De danseglade elever fra 2. - 4. kl. havde selv været med til at lave koreografien til de 3 veludførte afdelinger i deres dans. Virkelig flot klaret af de unge elever, der blev beundret af de utroligt koncentrerede tilskuere, der sugede visuelle og lydmæssige stemninger til sig.

Derefter overtog Sejergaardsskolens 4 kor superflot og energisk scenen med i alt 150 deltagende og storsyngende børn. Mikro- og minikoret, der tæller elever fra 0. og 1. kl., sang med stor energi og sangglæde bl.a. "ABC-sangen" og "Hvad skal du være, når du bli'r stor" fra tv-serien Far, Mor og Blyp. Korene bliver ledet af de energiske lærere Mai-Britt Larsen og Steven Ardilsø, der virkelig formår at få sangerne ud over scenekanten.

Midi-koret (2. - 4. kl.) deltog med bl.a. med de meget forskelligartede numre, "Flower power-tøj" og "Under stjernerne på himlen". Dette dygtige kor ledes af Nynne Hansen og Mai-Britt Larsen.

Som afslutning på kordelen af koncerten, indtog Sejergaardssangerne, der er sammensat af Nynne Hansens solosangselever, scenen. De 20 dygtige unge sangere leverede virkelig smukke udgaver af numrene "Riverside" og "Still haven't found what I'm looking for" med små indlagte soloer.

25 mands Big Band sluttede
Sejergaardsskolens 25- mands Big Band sluttede som sædvanlig Forårskoncerten af. Denne gang var programmet de festlige numre "Lucky", "Havanna" og "I feel Good", hvor Philip Thamsen fra 9. kl. fyrede den flot af som sangsolist. Under Big Bandets fjerde nummer, "Y.M.C.A.", kom alle de 150 korbørn på scenen med sang og de velkendte bevægelser, der hører til 70'er-hittet. Her deltog publikum meget energisk i det festlige nummer.

Som ekstranummer forenedes korene og Big Bandet i Jan Rørdams sydamerikansk inspirerede nummer "Alle verdens Hjørner", og det fik samtlige 500 tilskuere op af stolene. Dansende, piftende og stående klappede de endnu et ekstranummer ud af de dygtige elever og deres super stolte lærere. En superflot aften på Sejergaardsskolen med dygtige musikelever, flot lyd- og lysproduktion - og dejligt mange, lydhøre tilskuere.

Næste arrangement
Næste store arrangement på Sejergaardsskolen er Festivaldagen, fredag d. 18/5, hvor hele skolen omdannes til en festlig markedsplads med boder, mad og drikke og ikke mindst levende musik fra den store, udendørs scene. Her er der gratis adgang, og alle interesserede er velkommen til at kigge forbi i tidsrummet 13 - 17.n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk