16. december 2018
Michael Bjerre Ascanius, forretningens nye indehaver, lover at butikken bliver mere overskuelig.
Michael Bjerre Ascanius, forretningens nye indehaver, lover at butikken bliver mere overskuelig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt navn og ny købmand i Kr. Hyllinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt navn og ny købmand i Kr. Hyllinge

En væg skal rives ned og reoler vendes i Kirke Hyllinges supermarked, som har fået nyt navn og ny købmand.
Kilde: Dagbladets redaktion Osted

Opdateret 29. juli 2015 kl. 10:28
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 29. juli 2015 kl. 10:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirke Hyllinge: Meny i Kirke Hyllinge renoveres af forret-ningens nye indehaver, Michael Bjerre Ascanius.

- Det handler om, at butikken bliver mere overskuelig, så man kan se ned igennem den, fortæller købmand Michael Bjerre Ascanius med et smil.

Ombygningen går straks i gang

I hans nye supermarked, Menu, bliver det en mere let og luftig butik fremover. Derfor vil den nye købmand gå i gang med at rive vægge ned som noget af det første.

- Vi går hurtigt i gang med en ombygning i butikken. En væg skal bl.a. rives ned, så der åbnes ind mod slagter-afdelingen. Og så skal vi have en helt ny grønt-afdeling med nye hylder. Det fortæller købmanden allerede efter indgangen til den nuværende grøntafdeling, hvor han samtidig har set sig lun på planer om at fjerne en tværvæg ud over væggen til slagterafdelingen.

- Så kunne man vende gangene om og få meget mere plads. Så ville man kunne se, at forretningen faktisk er på 1100 kvadratmeter. Man vil kunne få overblik og for eksempel kunne se vinafdelingen, når man kommer ind, forklarer den nye købmand. Endelig kunne han tænke sig nye hylder i hele forretningen.

- Men det kan være, at det bliver i næste step. Men jeg vil gerne have elektroniske prisskilte, for forkerte priser er irriterende for både kunder og personalet, fortæller Michael Bjerre Ascanius.

Endelig har han planer om at udskifte det nuværende lys til det mest moderne.

- Jeg vil gerne have LED-lys i hele forretningen. Dels er det mere miljøvenligt. Dels sparer vi jo strøm på det, fortæller købmanden.
Personen Michael Bjerre

En fin forretning

Michael Bjerre Ascanius er 50 år, gift og har to voksne børn. Han er fra Søborg, udlært i Høyen Supermarked på Frederiksborgvej i København NV. Tidligere har han haft en Spar i Herslev, hvor han stadig bor, mens han senest var salgschef.
Han overtog supermarkedet i Bygaden i Kirke Hyllinge den 15. juni efter Michael Pedersen, der havde haft forretningen i en længere årrække. Den nye købmand er glad for forretningen.

- Det er en fin størrelse og omsætningen er også god. Og så bliver jeg så glad, når jeg kommer herop. Det er en skøn egn, fastslår Michael Bjerre Ascanius.

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk