21. oktober 2018
Ole Malling
gallery icon

Se billedserie

Foto: Ole Malling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny udsigtsplatform i Sagnlandet!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny udsigtsplatform i Sagnlandet!
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 30. juli 2018 kl. 15:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu går vikingebyggeri for alvor i gang og gæsterne skal have første parket, når udsigtsplatformen er færdig

Sagnlandet: - Det er en udsigtsplatform, lyder det med et stort smil og et prompte svar fra arkæolog og direktør i Sagnlandet Lejre, Lars Holten, når man spørger til hvad det er, et par af hans medarbejdere går og pusler med i krattet:

-Platformen skal bruges fra om ganske få dage, hvor vi for alvor går i gang med at genskabe Danmarks største vikingekongehal, og den proces vil vi gerne give vores gæster mulighed for at følge helt tæt på, fortæller han.

Så tæt på som man kan komme
I udkanten af byggepladsen til den store kongehal på vikingeområdet - så tæt på som man kan komme uden at skulle bruge sikkerhedshjelm - har Sagnlandet ryddet et stykke af buskadset, som ellers gemmer både byggeplads og håndværkere lidt væk bag løv og blade. En funktion som direktøren fortæller har været velkommen de sidste par måneder, hvor Sagnlandet har arbejdet med at alle de moderne men uundværlige elementer som armeret brandvej, støbte fundamenter og skjult jordvarmeanlæg, af vejen. Men nu er de første læs af de mange tons dansk egetømmer til vikingehallen ankommet og læsset af, og håndværkerne skal i gang med forsøget på at gøre vikingetidens byggeeksperter kunsten efter. Og den spændende proces, vil vi gerne give nysgerrige gæster udkik til. Og er der noget Lars Holten gerne vil have, så er det nysgerrige gæster:

Største vikingebyggeri
- Byggeriet med at rekonstruere Danmarks største vikingebygning er en 'once-in-a-lifetime'-chance. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi giver alle interesserede mulighed for at følge med fra start til slut. Fra den første tømmerrem er lagt og den første stolpe rejst og til det sidste af de lidt mere end 18.000 egetræstagsspån er lagt. Der er simpelt hen et kæmpe formidlingspotentiale, ikke bare når kongehallen står færdig, men allerede fra nu, hvor vi begynder at arbejde med de kæmpe tømmerkonstruktioner. Og det skal vi udnytte!

Udsigtsplanform åbnes for publikum med sommerfejring og aftenåbent fredag den 3. august

Plads til 50 mennesker
Den nye platform, med plads til omkring 50 mennesker af gangen bliver åbent for publikum fredag den 3. august hvor Sagnlandet Lejre holder åbent helt til kl. 20.

-Efter kl. 17 koncentrer vi aktiviteterne omkring vores vikingemarkedsplads og det område vi kalder Båldalen. Som altid vil man kunne sejle i stammebåd, grutte mel og prøve en jernalderøkse, ligesom der vil være åbent på Buebanen og krigertræning på vikingemarkedspladsen.

-På dagen får vi også besøg af både Nationalpark Skjoldungernes Land, som kommer til at have en stand med hvor de fortæller om Nationalparkens arbejde og aktiviteter og TV2 Lorry, som giver os en hånd med at få åbnet den nye udsigtsplatform med maner, og sender live herude fra 19.30 til 20.00.

Samtidig afvikler Lorry i løbet af dagen deres sommerturnering i den noget nymodens disciplin GrillTennis - som går ud på at skyde en bordtennisbold op i en utændt kuglegril - og som vores vikinger supplerer med et par lidt ældre lege og smådyste, som store og små kan kaste sig ud i, fortæller direktøren og afrunder:

-Og så kan de der har lyst komme med på en særlig smugkigs-rundvisning, hvor jeg tager interesserede med op på selve byggepladsen, og fortæller om det kommende arbejde med at gøre genskabe den imponerende vikingehal.n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk