15. august 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Markant fald i ledigheden i Holbæk Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Markant fald i ledigheden i Holbæk Kommune
Midtsjællands Folkeblad - 07. august 2018 kl. 09:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opsvinget er for alvor kommet til Holbæk Kommune. Over det sidste år er antallet af forsikrede ledige faldet med godt tolv procent, hvilket er langt mere end på landsplan

Holbæk kommune: Ser man et år tilbage i statistikkerne, er antallet af såkaldt arbejdsløshedsforsikrede ledige - altså ledige, der er medlem af en a-kasse - faldet med mere end 12 procent. I juni måned 2018 var der således 699 forsikrede ledige i Holbæk Kommune, hvilket er det laveste niveau i juni måned siden sidste opsving for 10 år siden.

Det gennemsnitlige tal for de øvrige kommuner i Danmark er 5,3 procent.

Vækker glæde politisk
De flotte beskæftigelsestal glæder borgmester Christina Krzyrosiak Hansen:

"Jobskabelse er et område, vi har meget fokus på, og et område, hvor vi skal lykkes endnu bedre. Derfor glæder det mig at se, at vores indsats nu bærer frugt, og at udviklingen i den grad går den rigtige vej. Særligt set i lyset af, at det modsatte var tilfældet fra 2016 til 2017", siger hun.

Holbæk Kommune har det seneste år investeret i flere ansatte og en tidligere indsats overfor de ledige, og man har desuden haft en øget fokus på at hjælpe ledige i de a-kasser, der har haft en overledighed set i forhold til resten af landet.

Til gavn for den enkelte og for samfundet

Lars Dinesen, der er formand for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse i Holbæk Kommune, har også noteret sig den positive udvikling, som den ekstra kommunale indsats har ført med sig.

"Det at have et job er først og fremmest til gavn for den enkelte, men det giver også mere trivsel i familien, når far og mor går på arbejde. Når flere kommer i job er det samtidig en gevinst for virksomhederne, som bliver bedre rustet i en situation med udsigt til stigende rekrutteringsproblemer. Og endelig er det jo også til gavn for kommunekassen, hver gang en borger rykkes fra passiv at modtage forsørgelse til i stedet at modtage en lønseddel", forklarer Lars Dinesen.

Alle a-kasser skal med
Selvom udviklingen i den grad går den rigtige vej, slipper Holbæk Kommune ikke taget. Det skyldes, at der er en række a-kasser, hvor udviklingen er gået den forkerte vej, eller hvor ledigheden i Holbæk Kommune afviger væsentligt fra resten af landet.

"I løbet af august inviterer vil repræsentanter for de pågældende a-kasser til et møde med udvalget, hvor vi vil drøfte, hvad der skal til for at sikre, at også deres medlemmer kan nyde godt af opsvinget og blive en del af arbejdsfællesskabet", fortæller udvalgsformand Lars Dinesen.

De a-kasser, der vil få særligt kommunalt fokus, er blandt andet de selvstændige, nogle af de tværfaglige a-kasser, FOA og HK.

"Det er afgørende for at skabe gode resultater, at vi alle trækker i samme retning. Både a-kasser, arbejdsgivere, medarbejdere, politikere og naturligvis de jobsøgende. Jeg glæder mig derfor over, at vi i fællesskab har startet en god udvikling, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet", siger Lars Dinesen.

For yderligere information kontakt:

- Lars Dinesen. Formand for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Mail lad@holb.dk

- Christina Krzyrosiak Hansen
- Borgmester Mail chhan@holb.dk

- Bo Hammer Chef for Alle Kan Bidrage. boham@holb.dk

n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk