24. november 2017
Ras Money sørger for at kropladsen kommer til at summe med reggae sound system
gallery icon

Se billedserie

Ras Money sørger for at kropladsen kommer til at summe med reggae sound system
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat fejrer mangfoldigheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnat fejrer mangfoldigheden

Hvalsø Kulturnat er, som alle må have opdaget, genopstået. Pausen i 2016 er blevet brugt til at tænke nyt og til at indlede nye samarbejder. Det giver sig nu udtryk i en kulturnat, der i høj grad bærer præg af mangfoldighed og plads til meget forskellige indslag undervejs

Midtsjællands Folkeblad - 29. august 2017 kl. 08:31
Af Stina Lund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 1. september åbner Hvalsø Kulturnat årgang 2017. Det ser med titlen ”Hele verden i Hvalsø”. Der vil blive budt på et hav af indslag og oplevelser, og der er afgjort noget for enhver smag.
Man kan altså roligt tage nysgerrigheden med sig, når man bevæger sig ned på Hovedgaden i Hvalsø, til Kropladsen eller det første stykke af Præstegårdsvej.
En stor del af Hovedgaden vil være afspærret for trafik. I den ene ende (ud for Josefine Mode) vil man støde på Sangskriver-teltet, hvor lokale eller næsten lokale sangskrivere vil spille deres sange for publikum.
Bevæger man sig op ad Hovedgaden vil man støde på et børneloppemarked (en tilbagevendende og populær klassiker), muligheder for at få noget at spise eller drikke.
På Præstegårdsvej vil man kunne besøge ”Verdenshjørnet”, hvor der bydes på mad fra andre dele af verden samt musik fra blandt andet Cuba, Indien med mere. Det er Kulturkaravanen, der står bag denne del af kulturnatten.

Kulturalleen

En anden klassiker er Kulturalleen, der vil rumme et væld af boder med alle mulige forskellige tilbud og oplevelser. Ved mindestenen er der dog et hul i rækken. Her vil kommunalpolitikere deltage i en debat med kommunens kulturliv som hovedtema. Debatten starter kl. 18.00.
I Hvalsø Kirke er der forskellige aktiviteter for børn – allesammen med lys som tema, og lidt senere giver Jonas Breum – en dansk sangskriver der stormer frem – en akustisk koncert. Senere på aftenen kan man høre ham med fuldt band på Kropladsen.
Man vil også støde på Hvalsø Kulturnats egen bod. Her kan man dels købe sig en fadøl, dels melde sig ind i Foreningen Hvalsø Kulturnat og på den måde støtte at kulturnatten også kan fortsætte i de kommende år.
På Kropladsen ser scenen anderledes ud end ved de tidligere kulturnætter. I år er scenen nemlig placeret under et stort telt, der dog vil blive åbnet i siderne, hvis vejret ellers kan holde sig tørt.

Musikalsk verdensrundrejse

På ’Telt-scenen’ kan man høre et musikalsk program, der måske kommer hele verden rundt, men giver et godt bud på musik fra vidt forskellige kulturer. Man kan således høre den danske musiker The Swan and The Lake spille sammen med den svenske sanger og guitarist Sebastian Lilja, man kan opleve en kurdisk postjerne, nyde en harmonikaverdensstjerne, der spiller Balkan-musik, danse eller flippe ud til et reggae sound system og så endelig – som tidligere omtalt – lytte til Jonas Breum med band, der byder på stærke danske sange.
Raske Penge er en dansk dobbelt platin-sælgende dancehall kunstner (rapper, sanger og sangskriver). Han er også kendt som DJ under navnet Ras Money (Deejay og Selector i lydsystemet Rootsman Hi-Fi).
Lelo Nika spiller Balkan-musik med sin trio, og her er der tale om en musiker, der betragtes som måske verdens bedste på sit felt. Han har vundet prisen “Accordion World Champion” to gange. Han er bulgarsk, har boet i Danmark, men bor nu i Malmø.
Den kurdiske popstjerne Mizgin har haft en hård opvækst og fik som toårig polio. Det har ikke holdt hende tilbage.
Mizgins band består af musikere fra Danmark og Balkan. Hun har turneret verden over og blev nomineret til en dansk Grammy Award.

Aftenåbent

Som altid ved Kulturnatten i Hvalsø, bakker byens butikker op om arrangementet.
Superbrugsen Hvalsø byder indenfor timetilbud til uhørte lave priser, - nogle af vores tilbud er billigere end hvad du kan få det til over grænsen, fortæller Henrik Schou butikschef i SuperBrugsen Hvalsø.
Hos Poul din Tøjmand er der telt på gaden med alle de lækre mærker med rabat på op til hele 90 %.
Josefine lokker med procenter på hele butikken – Du bestemmer selv om du vil have 10 % eller 20 %.
Som noget helt nyt holder Hvalsø Apotek også aften åbent med særlige tilbud, som kun gælder på kulturnatten.

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk