19. oktober 2018
Formanden for planlægningsgruppen Torkil W. Jørgensen opfordrer så mange som muligt til at møde op og være med til at planlægge og koordinere Stafet for Livet i Lejre
Formanden for planlægningsgruppen Torkil W. Jørgensen opfordrer så mange som muligt til at møde op og være med til at planlægge og koordinere Stafet for Livet i Lejre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Informationsmøde om Stafet for Livet, Borrevejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Informationsmøde om Stafet for Livet, Borrevejle
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 09. januar 2018 kl. 10:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stafet for livet, som allerede er blevet afholdt i mange byer, kommer nu også til Borrevejle og en gruppe af frivillige, der arbejder med at planlægge den første stafet i Lejre kommune, indbyder til informationsmøde den 17. januar

Tekst og foto:
Susanne Helmo
Borrevejle: Den smukt beliggende efterskolen Lindenborg i Borrevejle lægger lokaler til informationsmødet om at bringe Stafet For Livet til netop dette område og der er brug for frivillige, der kan være med til at planlægge og koordinere Stafet for Livet.

Stafet for Livet Borrevejle bliver afviklet på efterskolen Lindenborg. - Borrevejle er jo et velkendt navn/brand med rødder tilbage til DGI - gymnastik og idræt på stedet i mange år, siger Torkil Jørgensen.

I dag huser bygningerne Efterskolen Lindenborg.

18 frivillige allerede
- Vi er nu 18 aktive frivillige i de forskellige arbejdsgrupper, fortæller formanden Torkil Jørgensen - vi er i gang med planlægningen af stafetten, men vi har stadig brug for friske kræfter - især til de arbejdsgrupper, der tager sig af madlavning, underholdning og holdtilmeldinger. Medlemmer til holdgruppen er særdeles velkomne. Stafetten holdes jo netop i gang af de mange holddeltagere, der går eller løber på banen gennem hele Stafetten i 24 timer.

Mødet afholdes onsdag den 17. januar 2018 kl.18.00 på Efterskolen Lindenborg i Gevninge. Her kan man høre mere om Stafetten.

Formanden kan kontaktes på mail torkilwerner@gmail.com.

Man kan også læse mere om Stafet For Livet på hjemmesiden www.stafetforlivet.dk/borrevejle

Selve stafetten er planlagt til at foregå til august 2018.

Formanden
Formanden Torkil Jørgensen blev spurgt i 2016, om han ville være formand for en stafet, men hans kone var selv syg af lymfekræft, så det kunne han ikke bruge tid på.

Men nu er han klar og opfordrer til at få dannet en rigtig god planlægningsgruppe, at møde op og høre om stafetten, for som han siger: alle kender nogen, der enten er ramt af kræft eller har været og det er dem, vi anerkender, det er dem, vi skal vise vor deltagelse for.

Fakta om stafetten
Stafet For Livet er en holdaktivitet. Man opretter typisk et hold på 10-15 personer og samler på forskellige måder penge ind til bekæmpelse af kræft.

Selve stafetløbet varer mellem 18 og 24 timer. Der skal være én fra hvert hold på banen hele tiden.

Banen er på mellem 400 - 800 meter. Man bestem-mer selv, om man vil løbe, gå eller noget helt tredje.

Målet er ikke at vinde, men at synliggøre den fælles kamp mod kræften.Mennesker med kræft - fighterne - åbner stafetten.

Hver tredje dansker får kræft. Resten bliver pårørende.

- Vi vil give tid og plads til at fejre livet, mindes dem vi har mistet og give støtte til de, der kæmper, slutter formanden Torkil Jørgensen af.

n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk