19. december 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første år i Tølløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første år i Tølløse
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 17. april 2018 kl. 09:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 15. april er det præcis et år siden, at Daniel Christensen overtog lokalerne på det gamle OK tankanlæg, og gik i gang med at renovere, for at kunne åbne FOFU, der laver god mad til store og små...

Tekst og billeder Pernille Jensen

Tølløse: Nu er det første år så gået, og meget er sket siden åbningen.

Daniel der har 20 års erfaring indenfor restauration -, catering, større festarrangementer mv. arbejder fra tidlig morgen til sen aften, for at følge med bestillingerne i forretningen.

- Vi er rigtigt glade for, at folk har taget så godt imod os, og at kunderne kommer igen, når først de har haft bestilt hos os en gang, fortæller Daniel.

- Vi har både frokost- og aftensmad hver dag, som man kan ringe og bestille, OG afhente samme dag. Man behøver ikke bestille flere dage forud, det skal jo helst være nemt for kunderne, forklarer Daniel.

Konceptet er udviklet
Da Daniel startede FOFU for et år siden, var det ikke muligt, at afhente mad uden forudbestilling, men tingene udvikler sig, og derfor er det nu muligt, at bestille på selve dagen.

- Dog er det en rigtig god idé, at bestille på forhånd sidst på ugen, da der er "run" på maden, og det er jo ærgerligt at gå forgæves, forklarer Daniel.

Kvalitet frem for kvantitet
- Vi har rigtigt travlt, og det er vi meget glade for. Vi har både store arrangementer i catering-delen af forretningen, men kan jo lave mad til alle, smiler Daniel.

- Kvalitet er et must for mig, jeg nægter at gå på kompromis med kvalitet, og det gælder både råvarer og det færdige produkt. Jeg har en faglig stolthed, og jeg laver kun mad, hvor jeg kan stå inde for alt omkring indhold og forarbejdning, fortæller Daniel.

- Det koster måske lidt ekstra, når man vægter kvalitet frem for kvantitet, men der skal ikke kunne sættes en finger på noget hos FOFU, så sådan må det være.

Det skal være nemt
- Vi har fået mange forespørgsler fra pendlere og ældre på netop nem og god aftensmad, derfor har vi lavet konceptet. Vi vil dog rigtigt gerne også gøre mere på catering-siden, eksempelvis er det jo muligt, at lave en frokostordning med os, sådan at vi leverer frokost til medarbejderne på et arbejdssted hver dag, forklarer Daniel.

For lidt tid
Generelt er det en udfordring for Daniel, at få tiden til at slå til. Der knokles i forretningen med at lave mad, men faktisk kunne Daniel godt ønske sig, at der var lidt mere tid på kontoret. Der er mange potentielle kunder, der skal serviceres via hjemmeside, Facebook osv.

- Det er et område, jeg helt klart har fokus på i 2018. Det ville være rigtig fedt, hvis jeg kunne få frigivet lidt tid til dette arbejde, og hvem ved måske kunne vi ende med, at øge åbningstiden i forretningen, fortæller Daniel.

Har ikke lånt en krone!
Daniel har ikke lånt af banken for at åbne forretning. Han kan og vil selv, og han opbygger en solid forretning, og har det rigtigt godt med, ikke at skylde noget væk. Daniel bruger ikke penge, han ikke har!

- Man har jo sine principper, og jeg har det bedst med at vide, hvad jeg har og ikke har, smiler Daniel.

Kærligheden til maden
- Vi vil selvfølgelig gerne lave maden til kundernes store runde dage, bryllupper, konfirmationer, barnedåber osv. Vi har mange års erfaring, og kommer meget gerne med idéer og forslag til menuer, og vi lover, at maden bliver lavet med omhyggelighed, og med fokus på de helt rigtige og på de bedste råvarer, lover Daniel.

Skoleelev rabat
Som en ekstra service giver FOFU rabat til skoleeleverne i Tølløse. Frokostsandwich sælges billigere til skoleeleverne.

Daniel ser lyst på fremtiden. - Vi får næsten dagligt, rigtig positiv feedback fra kunder og samarbejdspartnere, og det betyder alt for os. Det tager tid at opbygge et godt image, og mund-til-øre er og bliver bare den bedste "anmeldelse" man kan få, så det sætter vi stor pris på, slutter Daniel fra FOFU, inden han farer retur til køkkenet og fortsætter med dagens madlavning sammen med sin søde forlovede Maria. n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk