15. december 2018
Den 19-årige målmand Lasse Jensen viste stor klasse, selv om Undløse røg ud af pokalturneringen med et brag mod Herlev. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Den 19-årige målmand Lasse Jensen viste stor klasse, selv om Undløse røg ud af pokalturneringen med et brag mod Herlev. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undløse banket ud af pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undløse banket ud af pokalen
Lokalsport - 05. juni 2018 kl. 22:07
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Serie 2-holdet fra Undløse skulle bruge en sejr for at kvalificere sig til den landsdækkende pokalturnering, men den var meget langt væk tirdag aften, da Herlev fra danmarksserien kom til Undløse Stadion og vandt med knussende 0-8.

Det sagesløse Undløse-hold var oppe mod skarpe Herlev, der i alle spillet faser var bedre og viste det kampen igennem.

Herlev, der efter alt at dømme slutter på tredjepladsen efter Slagelse og Holbæk i danmarksseriens pulje 1, kom foran på et gennemspillet angreb allerede efter et par minutter, og selv om den unge Undløse-keeper Lasse Jensen, der i forrige pokalrunde snuppede tre straffespark i sejren over Roskilde KFUM, igen viste klassen med et par store redninger - det ene på straffespark - kunne Herlev gå til pausen med en sikker føring på 0-4 efter total dominans over for et energisk kæmpende men prisgivet hjemmehold på den tørkeramte hårde bane.

Efter pausen kom Herlev ud i en endnu mere dominerende rolle, hvor stort set alt spil foregik på Undløses banehalvdel.

Herlev-chancerne var mange og store, men Lasse Jensen viste imponerende styrke i målet og måtte først overgive sig efter tre store redninger, da Herlev midtvejs i halvlegen kom foran 0-5.

Umiddelbart inden havde Alexander Pilgaard Undløses stort set eneste forsøg på mål, men skuddet fra venstrekanten blev ikke til mere.

Herlev fortsatte ufortrødfenst presset og scorede tre gange yderligere mod et slidt Undløse-mandskab, der tilmed havde en sen søndagskamp i serie 2 mod Holbæk Unbiteds oprykkere i benene.