18. februar 2020
Angriber Christian Nielsen scorede Tuses mål mod Taastrup.Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Angriber Christian Nielsen scorede Tuses mål mod Taastrup.Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse tabte duellen mod Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse tabte duellen mod Taastrup
Lokalsport Nordvestnyt - 16. april 2016 kl. 18:17
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en intens kamp præget af masser af dueller og en længere række advarsler, måtte Tuse for anden gang i træk indkassere et nederlag, da Taastrup FC lørdag eftermiddag trak det længste strå og vandt med 2-1 i danmarksseriekampen på Tuse Stadion.

Dermed fik Taastrup FC revanche for nederlaget på hjemmebane i august og tog også et vigtigt skridt væk fra bunden, mens Tuse - efter en fin forårsstart - endnu ikke er kommet afgørende fri af de kedelige pladser.

I silende regn bød hjemmeholdet i Tuse ellers på en energisk start med fint presspil. Og efter en halv time headede angriber Christian Nielsen på stolpen i en periode, hvor det lignede en fortjent Tuse-føring. Men i stedet kom Taastrup foran fem minutter senere, da et af holdets sjældne indlæg fik lov at passere.

Umiddelbart inden havde Tuse-keeper Kasper Gettermann ellers haft en fremragende redning.

Taastrup pressede herefter for alvor på mod et hjemmehold, der i resten af halvlegen havde svært ved at spille sig ud af egen zone.

Det blev en smule bedre efter pausen, hvor et Tuse-pres efterhånden blev etableret. Men der var ikke farlighed i de mange indlæg.

I stedet blev til en ny kølig dukkert for Tuse efter 20 minutter, da Taastrup slog fremragende kontra og øgede til 0-2.

Tuse fortsatte dog presset, og bare fem minutter senere kunne indskiftede Jesper Kristoffersen have skabt spænding i kampen, men straffesparket - begået mod Christian Nielsen - blev på det skammeligste brændt.

Lidt spænding kom der dog til sidst, da Christian Nielsen fik reduceret til 1-2 på vej ind i kampens lange overtid.

Men det var alligevel Taastrup, der var tættest på i de døende sekunder.