24. oktober 2018
Lasse Frendrup  og Christian Nielsen kæmpede forgæves mod RB1906. Foto: Peter Andersen
Lasse Frendrup og Christian Nielsen kæmpede forgæves mod RB1906. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse overrumplet efter pausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse overrumplet efter pausen
Lokalsport - 06. oktober 2018 kl. 18:44
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om de egentlig spillede fornuftig og især i første halvleg, havde chancer til en føring, lykkedes det ikke Tuse i bunden af sjællandsserien at få styr på velspillende RB1906, der lørdag eftermiddag vandt med 0-4 på Tuse Stadion.

Dermed bliver Tuse hængende under nedrykningsstregen foran Køges bundhold.

Roskilde-mandskabet kom bedst fra start og bragte sig foran midt i første halvleg, da Christian Nielsen fik lavet et straffespark, som gæsterne sikkert udnyttede.

Paradoksalt nok var det herefter Tuse, der overtog styringen og havde flere fine chancer inden pausefløjtet.

De to størte var nok Jonas Næsborgs forsøg på undersiden af overliggeren og Christian Nielsens friløber ikke længe efter.

Gæsterne skruede bissen på fra starten af anden halvleg og scorede tre mål i løbet af et lille kvarter.

De første to på hovedstød efter gode angreb på kanterne, og det tredje på et straffespark, som kostede Tuse-målmand Kasper Gettermann 10 minutters advarselspause.

I hans sted kunne Tuses markspiller Jesper Kristoffersen ikke stille noget op på forsøget fra pletten.

Resten af kampen blev en jævn affære uden de helt store muligheder.