23. juni 2018
Kasper Gettermann måtte udgå af kampen med en skade, da Tuse tabte 6-1 til Bjæverskov i pokalturneringen.
Kasper Gettermann måtte udgå af kampen med en skade, da Tuse tabte 6-1 til Bjæverskov i pokalturneringen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse kollapsede mod serie 2-hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse kollapsede mod serie 2-hold
Lokalsport - 22. maj 2018 kl. 22:33
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tuse har endnu ikke tabt i sjællandsserien i 2018, men tirsdag tabte holdet i pokalturneringen mod Bjæverskov IF Frem fra serie 2. Endda med tenniscifre.

6-1 endte sejren til hjemmeholdet på, og Tuse sparede vel at mærke ikke spillere i kampen.

- Vi blev overmatchet på samtlige parametre af et middelmådigt serie 2-hold, konstaterer Tuses træner Jesper Olsen.

Da der var spillet otte minutter stod der allerede 3-0 ved Marcus Hartmann, Rene Belling og Patrick Bo Pedersen efter tre forsvarskoks af Tuse.

- Først får vi solen i øjnene, så spiller vi bolden lige i fødderne på dem, og til sidst falder vi vist over vores egne ben, fortæller Jesper Olsen.

Opgaven blev ikke lettere af, at målmand Kasper Gettermann efter 20 minutter måtte udgå med en håndskade.

Men Tuse havde nu sat sig på kampen og fik også reduceret inden pausen ved Lucas Kindt Jensen.

Kampen blev dog definitivt afgjort 20 minutter inde i anden halvleg. Tuse havde muligheden for at sende bolden i tomt mål, men skød over, og på næste angreb scorede Bjæverskov i stedet til 4-1 ved Rene Belling.

Så gav Tuse op, og hjemmeholdet fik lov at score til 5-1 ved Lucas Salomonsen og 6-1 ved Morten Kusk Højer.