20. oktober 2019
Mathias Zander Rysgaard. Foto Thomas Olsen
Mathias Zander Rysgaard. Foto Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre gange DM-sølv til Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gange DM-sølv til Holbæk
Lokalsport Nordvestnyt - 12. juli 2019 kl. 12:14
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det går godt for Holbæk Svømme Klub ved DM på langbane i Helsingør. Halvvejs i mesterskaberne har klubben allerede sikret sig tre sølvmedaljer.

Mathias Zander Rysgaard fra Kalundborg og Amalie Søby Mortensen hentede begge andenpladser i 100 meter fri, mens Holbæk Svømme Klubs juniorholdkap med Christopher Brown, Mads Toft, David Arneskov og Oliver Lystlund overraskende sluttede som toer bag Sigma i 4 x 200 meter fri.

- De tog en forholdsvis sikker andenplads, lyder det fra træner Michael Hinge, der glæder sig over den ungdommelige succes.

- Når vi kan tage en DM-sølvmedalje med juniorerne, så er det tegn på at der er ved at blive skabt en anden kultur. Så vi er ret tilfredse med at gøre os gældende der. De fire drenge er alle af egen avl i klubben, og det er et godt signal at sende, siger Hinge.

Holbæk er fredag placeret sjettebedst af 32 klubber i holdkonkurrencen.