19. april 2019
Himmelevs træner Christian Cramer er ligesom trænerkollegaerne i Holbæk og Lammefjorden rasende over, at TMS slipper for straf, efter de havde meldt afbud til en kamp i weekenden. Holdet stod til at blive straffet med nedrykning.
Himmelevs træner Christian Cramer er ligesom trænerkollegaerne i Holbæk og Lammefjorden rasende over, at TMS slipper for straf, efter de havde meldt afbud til en kamp i weekenden. Holdet stod til at blive straffet med nedrykning.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trænere raser over forbunds afgørelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænere raser over forbunds afgørelse
Lokalsport - 19. marts 2019 kl. 16:13
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- For mig er håndbold blevet spild af tid. Det er så latterligt, som det næsten kan blive. Det er så til grin, og det viser, hvor bundkorrupt HRØ er.

arrow Læs også: TMS-afgørelse efter påske

Himmelevs træner Christian Cramer er bestemt ikke tilfreds med, at Håndbold Region Øst har accepteret, at weekendens kamp mellem FIF og TMS Ringsted er flyttet til onsdag. I første omgang havde TMS Ringsted nemlig meldt afbud til kampen, og da det var sæsonens andet afbud, stod holdet til at blive trukket ifølge turneringsreglementets paragraf 9.6.

Det ville have betydet ekstra overlevelseschancer i nedrykningskampen i 3. division pulje 5 for Holbæk, Lammefjorden og Himmelev, og trænerne for de to andre klubber er på linje med Christian Cramer.

Paragraf 9.6 i turneringsreglementet
Udebliver et hold i 2. og 3. division senior og U-16/U-18 1. division /Liga – med eller uden afbud - fra to kampe under en turnering, udgår holdet af turneringen.


Hvis dette sker inden for de sidste 3 kampe fastholdes holdet teknisk set i turneringen, men taberdømmes i resterende kampe.**


Bemærkninger:
Intentionen med denne regel er at stille de resterende hold i puljen så lige som muligt. Derfor vil der teknisk set ikke ske en udtrækning af hold, der udgår af turneringen, hvis der er 3 eller færre runder tilbage af turneringen. Holdet taberdømmes, men point regnes med for øvrige hold. Dermed findes alle hold stillet lige.

- Jeg er da forundret over, at man kan udeblive og så bagefter lave en aftale om at flytte kampen, siger Lammefjordens træner Martin Larsen.

- Turneringsreglementet er ikke til at tage fejl af. Jeg mener ikke, man bare bagefter kan sige, at man ikke mente det. Det er pinligt, siger Holbæks træner Søren Leth.

Forbund afviser kritik

I Håndbold Region Øst afviser administrationschef Per Jensen dog kritikken.

- Generelt vil vi helst have afgjort kampene på banen og ikke på skrivebordet. Der er udviklet en praksis med, at vi lytter mere til de to involverede parter end til regelrytteri. Vi har altid den holdning, at hvis de to klubber er enige om at flytte kampen, så gør vi det, siger Per Jensen.

Og for ham betyder det mindre, at Kampen nåede at stå registreret som »udehold udeblevet med afbud«, som Holbæk, Lammefjorden og Himmelev mener, burde have ført til nedrykning til TMS Ringsted.

- For os er det ikke afgørende. Hvis en kamp skal spilles klokken 16, så ved vi det 16.00.01, hvis der ikke er sat holdkort, og så ved vi, at noget er galt. Men hvis klubberne er enige om at flytte kampen, så vil vi ikke gå ind og diktere det ene eller det andet, siger Per Jensen.

- Der er blevet snydt, men der bliver ikke fulgt op. Det er en svinestreg.


Christian Cramer
træner for Himmelev
Uden betydning, om flytteønske først kom efter kampen

Himmelev hævder at have dokumentation for, at TMS Ringsted bevidst meldte afbud til kampen, fordi de fejlagtigt troede, at de kunne lave to afbud uden konsekvenser, som man kan fra kvalifikationsrækken og nedefter. Per Jensen kender ikke til nogen dokumentation i sagsbehandlingen, men afviser også kritikken.

- Jeg har hørt, at de troede, at det først var ved tredje udeblivelse, de ville blive trukket. Hvis det så har fået dem til at kontakte FIF, så er vores udgangspunkt stadigvæk, at man skal afvikle kampene, siger Per Jensen.

Trænerne for Holbæk, Lammefjorden og Himmelev er dog stadig utilfredse. Lammefjorden og Holbæk overvejer en klage, og Himmelev har allerede sendt en.

- Når man ikke vil bruge sine egne paragraffer, så bliver det spild af tid. Sportsligt ser det skidt ud, når man sammenligner med andre sportsgrene. Der er blevet snydt, men der bliver ikke fulgt op. Det er en svinestreg, siger Himmelevs træner Christian Cramer.

arrow TMS anker tvangsnedrykning
03. april 2019 kl. 10:38 Opdateret: kl. 11:15
arrow Ringsted tvangsnedrykkes efter Holbæks og Himmelevs protest
22. marts 2019 kl. 14:15 Opdateret: kl. 14:15
arrow Andet- og tredjehold skaber problemer
20. marts 2019 kl. 13:06 Opdateret: kl. 13:06